Far forvekslede søn med elg: Nu er han død

Henrik Rothenbücher

310 uger siden

|

10/01/2019
112
En 18-årig dreng blev skudt i en jagtulykke, da drengens far forsvekslede sønnen med en elg. Drengen døde på stedet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En yderst tragisk hændelse udspillede sig i den nordlige del af Rusland, da en jæger tog fejl af en elg og sin søn.

De to var taget af sted til et skovområde i Khanty-Mansiysk regionen, hvor de skulle på jagt efter elge. Sigtbarheden var dog dårlig, da det sneede og blæste en hel del, og det endte altså med at blive kritisk.

Manden der havde dårligt udsyn grundet sneen, hævede sin riffel og affyrede den mod det, som han troede var en elg.

Det var først, da han bevægede sig hen mod sit bytte, for at tjekke om det var dødt, at han til sin store skræk erfarede, at det ikke var en elg, men derimod sin teenagesøn, der lå livløs i skovbunden.

Den unge dreng blev dræbt på stedet af patronen.

”Jægeren affyrede sin riffel mod et bevægende objekt i den dårlige sigtbarhed, da han troede, at det var en elg. Da han kom nærmere, kunne jægeren se, at han havde affyret et dødeligt skud mod 18-årige søn,” fortæller politiet ifølge Moscow Times

Den ulykkelige far er blevet anholdt og sigtet for uagtsomt mandrab, og hvis han bliver kendt skyldig, vil han kunne blive fængslet i op til to år.

Kvinde dræbt efter hun blev forvekslet med en hjort

Den tragiske hændelse fra Rusland, er dog ikke første gang, at vi stifter bekendtskab med en person, der har forvekslet et andet menneske for at være et dyr. For blot to måneder siden led en 72-årig gammel dame en frygtelig død, da hun blev forvekslet for at være en hjort.

Den 72-årige Jane Rust fra Arkansas i USA var ude at gå med sin søster, hvor de tog billeder af efterårsskoven, da hun blev skudt af en lokal jæger.

Jægeren var i mellemtiden på jagt efter hjorte, og han affyrede sin riffel, da han troede, at han havde set en hjort. Desværre viste det sig, at det var Jane Rust, og hendes liv stod ikke til at redde.