Familie blev vækket af gøende hund i nat: Da sandheden gik op for dem, skyndte de sig ud af vinduet

Nils Würtzenfeld

325 uger siden

|

26/09/2018
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et vestjysk par kan onsdag takke deres ene hund for, at hele familien er uskadt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natten til onsdag blev en familie på to fra Holstebro i Vestjylland vækket ved, at deres hund gøede voldsomt. Da fik parret til at slå øjenene op og stige ud af sengen, og hurtigt gik alvoren op for dem.

Der var nemlig ild i deres hus. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Familien, der bor i en villa på Østerlundvej vest for Holstebro, fik herefter travlt med at komme ud af huset ved at kravle ud af vinduet sammen med deres to hund og en gnaver. Efterfølgende blev der straks ringet 112.

- Klokken 2.52 i nat får vi en melding om, at der er opdaget ild i tagkonstruktionen. Vores mistanke kredser sig indtil videre om, at branden kan skyldes en elektrisk varmepude, siger vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi til Dagbladet Holstebro-Struer.

Efterfølgende dukkede brandvæsnet op, og de kæmpede med ilden i tre timer indtil klokken seks onsdag morgen, hvor man havde fået vished om, at flammerne var helt slukkede.

Tilbage står familien - ganske vist med et voldsomt brandskadet hus - men også med livet i behold takket være én af deres opmærksomme hund.

- Familien blev vækket af hunden, hvorefter de to voksne i huset reddede sig selv ved at kravle ud af vinduet. Hunden har jo nok lugtet og hørt branden længe inden dem, vurderer Indsatsleder fra Nordvestjyllands Brandvæsen, Morten Gräs Jensen.

Også han lægger vægt på, at det vigtigste er, at familien alle kom ud i tide.

- Villaen består af stueplan og kælder, og hele stueplanen er enten brændt ned eller røg- og sodskadet. Og så er der vandskader i kælderen grundet vandet fra vores slukningsarbejde. Men familien har det godt. Ingen kom noget til. To voksne, de to hunde og en hamster eller et marsvin blev alle reddet ud, siger Morten Gräs Jensen til Dagbladet Holstebro-Struer.