Efterlysning: Børn leder efter deres mor. Har du set Anita?

Henrik Rothenbücher

295 uger siden

|

30/04/2019
112
Den 62-årige mor Anita Bentzen er forsvundet sporløst, efter at hun forlod sin bopæl natten til mandag. Politiet vil meget gerne have hjælp til at finde hende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdateret: Midt- og Vestjylland Politi har netop udsendt en opdatering via twitter, hvor de skriver, at en kvinde med Anita Bentzens signalement er blevet spottet klokken 05:35 i Salten By. Hun var iført en Syrenfarvet jakke, hvilket kan være vigtigt for efterforskningen.

Der er stadig ikke noget spor efter den 62-årige Anita Bentzen, der pludselig forlod sin adresse i løbet af natten til mandag den 29. april. Hendes børn har sat en eftersøgning i gang, men det er ikke lykkedes politiet at komme på sporet af den 175 centimeter høje kvinde fra Bryrup.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at Anita Skibsted Bentzen forlod sin bopæl på Sportsvej i løbet af natten til mandag den 29. april, men det vides ikke, hvor hun skulle hen. Politiet har ledt efter hende med både hunde og helikopter i området i og omkring Bryrup, men de har ikke kunne få færten af hende.

De opfordrer derfor til, at beboere i området kigger i deres udhuse, for at se, om Anita skulle have søgt dertil.

Ifølge politiet så har Anitas børn fortalt, at det er meget usædvanligt af moren sådan pludselig at forsvinde.

“Vi leder meget bredt, for vi har ingen idé om, hvor hun kan være. Hendes børn siger også, at det er meget usædvanligt for hende at gøre det her, så de ved heller ikke, hvor hun kan være gået hen,”fortæller Anders Olsen, der er vagtchef hos Midt og Vestjyllands Politi ifølge TV2 Østjylland.

Sådan ser hun ud

Anita Skibsted Bentzen er en kvinde på 62 år, der er cirka 175 centimeter høj. Hun har kort til mellemlangt mørkeblondt hår, og så benytter hun briller.

Det vides ikke hvilken beklædning hun var iført, mens hun forlod sin bopæl, men hun er muligvis iført en lyselilla/rødlige trøje og et par jeans.

Foto: Privatfoto - Midt og Vestjyllands Politi

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der har oplysninger i sagen om den forsvundne Anita, der altså nu er forsvundet på andet døgn. Har du informationer eller har du set noget, så kan du kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på telefonnummer 114.