Tragedie under skole-skuespil: Troede det var en legetøjspistol. Det var det ikke

Henrik Rothenbücher

295 uger siden

|

30/04/2019
En 14-årig dreng blev hentet af ambulance, da han blev skudt to gange i hovedet under et skuespil. Eleverne troede, at det var en legetøjspistol, men det var det ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er et velkendt blot i mange film og serier, at en falsk kniv eller pistol bliver byttet ud med en ægte en af slagsen, og så sker der et uheld, der ender med at koste en person livet. Det var dog ikke fiktion, det der skete for en blot 14-årig dreng forleden, da han deltog i et skuespil på sin skole.

På en skole i Moskva var de unge elever i færd med at øve sig på stykket ‘Troubles with a Gentle Heart’, som normalt er en underholdende forestilling. Det endte dog med at være alt andet end sjovt for 14-årige Nikita Chernykh, da han blev skudt i hovedet med en pistol.

I stykket skulle Nikita Chernykh skydes efter, og da de øvede scenen, viste det sig, at det ikke var en legetøjspistol, men i stedet en form luftpistol, der skyder med små plastik patroner. Pistoler der ofte bruges til selvforsvar i Rusland.

Den 14-årige dreng blev ramt i næsen og bagefter i baghovedet, hvor han kraftigt begyndte at bløde fra næsen. Det fortæller det britiske medie, Metro.

Hvorfor var der en ægte pistol?

Med det samme den unge elev var blevet ramt i ansigtet, valgte lærerne at stoppe blødningen fra hans næse, og de tilkaldte derefter en ambulance. Kilder fra politiet har ifølge Metro udtalt, at begge kugler ramte ham i hovedet, og at han var heldig, at skaderne ikke var alvorlige.

Moren til den 14-årige dreng var meget overrasket over den meddelelse hun fik fra lærerne, da de informerede hende om, at hendes søn var blevet skudt to gange i hovedet.

“Jeg er stadig chokeret over det faktum, at der var en pistol i skoleforestillingen,” fortæller hun.

Skolens rektor Ilya Novokreshchenov taler dog sagen ned, og han fortæller, at det i stedet var to drenge, der fjollede rundt med en legetøjspistol.

“Drengene fjollede rundt med en legetøjspistol, og så endte en af plastik kuglerne inde i hans næse,” fortæller rektoren ifølge Metro.

Du kan se episoden her.