En ligger i koma, en anden er anholdt.
Desværre har man fortsat ikke været i stand til at finde de resterende to, der var en aktiv del af skyderiet, der fandt sted i Herning onsdag aften. Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi brug for din hjælp.
Det skriver B.T.
De har i den forbindelse delt et billede af de to mistænkte i form af 19-årige Kurthan og en 20-årig mand, som de ikke kender identiteten på.
"De (fire personer, red.) har alle været opfordret til at melde sig selv, hvilket i dag, torsdag 21. marts, førte til anholdelsen af en 20-årig mand, der forventes fremstillet i grundlovsforhør fredag," skriver politiet og fortsætter:
"De to sidste har endnu ikke meldt sig selv, og Midt- og Vestjyllands Politi offentliggør derfor nu navn på den ene og billede og signalement af begge."
Foruden billedet har Midt- og Vestjyllands Politi delt følgende følgende signalement af mændene:
Mand A:
Kurthan Yavuz beskrives som:
19 år
175-180 cm
Almindeligt bygget
Mørkt, kort hår, som er trimmet i siderne
Havde på gerningstidspunktet en sort, hoftelang dynejakke med hætte på
Havde sort hættetrøje på under jakken og sorte bukser og sorte sko med lys bund.
Kurthan Yavuz er fra Herningegnen.
Mand B:
Mand, cirka 20 år
180-190 cm
Spinkelt bygget
Mørkt hår
Havde på gerningstidspunktet sort strikhue på med hvidt logo foran
Havde sort jakke med hætte på
Havde lyse/hvide joggingbukser og sorte sko på
Hvis du har set de efterlyste mænd – eller ved, hvor de opholder sig, vil politiet gerne høre fra dig.