Drenge fra Odder legede med luftgevær: 15-årig skød kammerat i brystet

Ninna Andreasen

427 uger siden

|

13/09/2016
112
Foto: Polfoto arkiv
Foto: Polfoto arkiv
Tre drenges leg i en lade tæt på Odder endte med, at en af drengene blev ramt af skud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdatering: Dagens.dk skrev i første omgang, at der var tale om et haglgevær. Der var retteligt tale om et luftgevær. Vi beklager fejlen.

En 16-årig dreng er uden for livsfare, efter han i lørdags blev ramt af skud fra et luftgevær.

Vådeskudsulykken fandt sted i en lade på en går nær Odder. Her var en 15-årig dreng og en anden kammerat sammen med den 16-årige, skriver Stiften.dk

De tre drenge havde fundet et gammelt luftgevær, som de legede med i laden. Pludselig, mens den 15-årige dreng stod med geværet i hånden, gik det af.

Han ramte sin 16-årige kammerat i brystet. Han blev ramt tæt ved lungen, men drengen er uden for livsfare, lyder det fra Østjyllands Politi.

Drengen blev efterfølgende hastet til Universitetshospitalet i Skejby.

Politiet modtog alarmen klokken 18.50 lørdag. Ifølge pressekoordinator Marianne Morgen betragter politiet episoden som et vådeskud - og dermed altså en ulykke - hvorfor der ikke bliver gjort mere ved sagen.

- Vi har undersøgt stedet, og vi gør ikke mere ved sagen. Vi fik besked fra hospitalet om, at den 16-årige ikke var kommet alvorlig til skade. Vi betragter episoden som et uheld, siger pressekoordinatoren.