Lørdag formiddag, klokken 11.40, modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse, der fik alarmklokkerne til at ringe.
På en en adresse ved Christiansøvej i Kolding blev en 61-årig kvinde fundet død, og ifølge politiet er dødsfaldet sket under ‘mystiske omstændigheder’, skriver BT.
Hele lørdagen var politiets teknikere i færd med at undersøge adressen i Kolding, og en helikopter blev også sendt i luften.
- Den har vi brugt til generel eftersøgning, og fordi vi mangler en gråbrun Ford Mondeo, forklarer efterforskningsleder Lars Peter Madsen til avisen.
Det var ved denne adresse i Kolding, at politiet fandt kvinden død under mystiske omstændigheder. Foto: Google Maps
I forbindelse med sagen eftersøger politiet nemlig en gråbrun Ford Mondeo fra 2015 med registreringsnummer AU 24 836, som stod parkeret på adressen, men som ikke er set siden.
Politiet vil ikke fortælle om kvinden har boet alene på adressen eller om der er nogle mistænkte i sagen, og politiet er heller ikke overbeviste om at der nødvendigvis er sket en forbrydelse i sagen.
- Lige nu kalder vi det et mistænkeligt dødsfald, men vi ved det ikke endnu, siger Lars Peter Madsen til BT.
Har man set den eftersøgt bil, så bør man straks kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 114.
Mor gør klam opdagelse i sønnens kommode efter at have bemærket en væmmelig lugt