58-årig sad og så fjernsyn i sit hjem i Nordsjælland: Pludselig fløj en kugle gennem ruden

Emil Ryttergaard

381 uger siden

|

29/08/2017
112
En 58-årig mand fik et kæmpe chok, da han mandag aften sad og så fjernsyn. Et skud ramte mandens vindue, da der blev afgivet fem skud fra gaden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag aften udviklede sig pludselig dramatisk for en 58-årig mand, da der der pludselig blev skudt foran hans bopæl, og et skud ramte mandens vindue på 2. sal på Bagsværd Hovedgade i Bagsværd. 

Der var ingen, der blev ramt under skudepisoden, oplyser Københavns Vestegns Politi, skriver Ekstra Bladet

- Han sidder og ser fjernsyn, da han hører et knald. Han kan se, at der er hul i et vinduet og finder et projektil, der har sat sig fast i et køkkenskab, fortæller vagtchef Brian Munck til eb.dk. 

Efterforskere har undersøgt området, men politiet kender endnu ikke årsagen til hændelsen. 

Det var her på Bagsværd Hovedgade, at der blev afgivet mindst fem skud. Foto: Google Maps

Men da der er afgivet op mod fem skud, kan andre ejendomme også være blevet ramt i området. 

Politiet har endnu ikke fundet patronhylstre, eller andre projektiler, foruden det som havde ramt mandens køkkenskab. 

Derfor opfordres borgere, der har sovet igennem skyderiet til at kontakte politiet, hvis skud har ramt deres lejlighed. Har man oplysninger i sagen, så kan man kontakte politiet på tlf. 114.  

20-årig kvinde greb ind, da to mænd tæskede offer på åben gade: Så fandt kvinden en genial spray frem fra tasken