Købehavns Vestegns Politi har på baggrund af efterforskning anholdt en 49-årig mandlig ansat fra en daginstitution i Taastrup.
Det oplyses i en pressemeddelelse.
Manden er mistænkt for andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse af flere børn, og har været sendt hjem fra daginstitutionen under efterforskningen.
Er anholdt
Politiet har efterforsket sagen i længere tid og er kommet frem til, at der er grund til at anholde den 49-årige mand.
”Vi har efterforsket mod manden i en længere periode, og har nu vurderet, at der var materiale i sagen til at fortage anholdelse og få mistænkte fremstillet i retten,” siger lederen af Københavns Vestegns Politis overgrebsgruppe, politikommissær Rikke Thestrup.
Den 49-årige mistænkte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af formiddagen.