25-årig sjællandsk mand slog ekskærestes hunde ihjel – men det var ikke hævn nok

Ninna Andreasen

408 uger siden

|

21/02/2017
112
Først stak en mand fra Sjælland sin kærestes to hunde til døde. Så sendte han billeder af sin blodige handling til hende. Men der stoppede hans hævntørst ikke.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag den 12. februar opstod en farlig situation på motorvejen ved Slagelse. Her jagtede en 25-årig mand sin ekskæreste i bil på Vestmotorvejen og kørte få meter væk fra hendes bagsmæk.

Episoden fik politiet til at efterlyse en lastbilchauffør, som har været vidne til situationen, og nu er flere voldsomme oplysninger i sagen dukket op, skriver sn.dk.

Det er nemlig angiveligt ikke første gang, at manden har været efter sin ekskæreste. Ifølge en veninde til den 19-årige kvinde har mandens forfølgelse stået på i længere tid, selvom han har et tilhørsforhold, der betyder, at han ikke må opsøge hende.

Veninden udtaler, at den 25-årige ikke skyr nogen midler for at chikanere den 19-årige ekskæreste. Han skal angiveligt have slået kvindens to hunde ihjel og sendt billeder til hende af de døde dyr.

Anklager hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at der ligger en sigtelse i forhold til de dræbte hunde.

Tirsdag i sidste uge blev den 25-årige fremstillet i grundlovsforhør i forbindelse med episoden på Vestmotorvejen. Her kunne det dog ikke bevises, at han havde forvoldt fare i sådan en grad, at dommeren ville varetægtsfængsle ham.