20-årig kvinde fra Aalborg havde lige fået dankort: Shoppede for 180.000 kroner på to dage

Nils Würtzenfeld

408 uger siden

|

21/02/2017
112
Foto: Polfoto/LÆRKE POSSELT
Foto: Polfoto/LÆRKE POSSELT
En ung aalborgenser forstod i den grad at svinge dankortet, inden banken opdagede, at noget var galt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Mandag valgte Retten i Aalborg at idømme en 20-årige kvinde seks måneders betinget fængsel, efter kvinden i sommer havde løjet for sin bank og efterfølgende brugt hele 180.000 kroner på bare to dage. Det skriver Nordjyske.dk

Den unge kvinde havde tilbage i august sidste år fået oprettet en bankkonto med tilhørende dankort, men det skulle hurtigt vise sig, at det var en luksus, som den 20-årige slet ikke kunne styre.

For fra 19. - 30. august formåede kvinde at bruge så mange penge, at banken spærrede dankortet.

Det lykkes dog den 20-årige at få kortet genåbnet ved at bilde sin bank ind, at hun havde en betydelig arv til gode.

Dermed blev kortet åbnet igen, og herfra spildte den 20-årige kvinde bestemt ikke tiden.

For mellem 30. og 31. august lykkes det den shoppeglade kvinde at bruge sit genåbnede dankortet over 100 gange, hvilket betød, at hun blev 180.000 kroner fattigere på bare to dage.

Herefter valgte banken at lukke kortet endegyldigt, og det har altså nu resulteret i seks måneders betinget fængsel samt 120 timers samfundstjeneste for mandatsvig.

Den 20-årige nægtede sig skyldig under retssagen, men dommen blev blandt andet afsagt, efter der i retten var blevet afspillet afgørende telefonsamtaler mellem banken og den 20-årige, ihvor kvinden påstod, at hun havde en arv til gode.

Den 20-årige har nu bedt om betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.