13-årig pige var forsvundet i næsten en uge: Politiet kan ikke udelukke forbrydelse

Nicolai Busekist

62 uger siden

|

15/10/2023
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 13-årig pige fra Esbjerg var forsvundet i næsten en uge, inden hun blev fundet. Politiet kan ikke udelukke en mulig forbrydelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Sent lørdag aften kunne Syd- og Sønderjyllands Politi meddele, at den 13-årige pige, der forsvandt fra sit bosted i Esbjerg søndag i sidste uge, var blevet fundet i god behold.

I denne forbindelse kom det også frem, at hun var blevet fundet på en adresse i omegnen af Esbjerg. Hidtil har de dog ikke meldt noget ud om, hvilken adresse, der er tale om. Ligeledes er der heller intet meldt ud om, hvordan hun er endt på adressen.

Nu har Syd- og Sønderjyllands Politi udsendt en ny pressemeddelelse, hvori de afslører, at de har udført indledende afhøringer.

Ud fra disse afhøringer har det ikke været muligt for Syd- og Sønderjyllands Politi at udelukke, at der kan ligge en strafbar handling bag den 13-årig piges forsvinden.

Af samme grund har de heller ikke planer om at indstille efterforskningen på nuværende tidspunkt. Tværtimod vil de fortsætte med at efterforske sagen, for at komme til bunds i, hvorfor den 13-årige pige har været væk fra sit bosted.

"Ud fra de efterfølgende indledende afhøringer af familien kan Syd- og Sønderjyllands Politi ikke udelukke, at der kan ligge et strafbart forhold til grund for, at den 13-årige pige har været væk og fortsætter efterforskningen af sagen," lyder det i pressemeddelelsen.

Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser også, at de på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger i sagen af hensyn til efterforskningen.

I løbet af den seneste uge har stort set hele Danmark fulgt med i sagen om den 13-årige pige, der forsvandt fra et bosted i Esbjerg søndag den 8. oktober.

Blandt andet har politiet bedt om offentligheden om at tjekke optagelser fra deres videoovervågning. Lørdag aften kl. 23 blev hun dog fundet på en adresse i Esbjerg, selvom der blandt andet havde været meldinger om, at hun var blevet set i Tølløse.