Verdens ældste kat er død. SÅ gammel blev den

Mathias Madsen

155 uger siden

|

29/12/2021
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Katte er kendt for at kunne blive en del ældre end deres modstander som det foretrukne kæledyr; hunden, men katten Nutmeg formåede at blive meget ældre end forventet, da den blev, det der svarer til 144 menneskeår.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Katten, Nutmeg, blev for nogle år siden kendt som verdens ældste kat, selvom man ikke kender dens præcise alder. Nu er den desværre død i en imponerende høj alder. Det skriver The Daily Mail

Nutmeg blev adopteret af ægteparret Liz og Ian Finlay, da de fandt ham i deres have i Gateshead i det nordøstlige England i 1990. Selvom de ikke kendte hans alder, så vurderede flere dyrlæger, at han var mindst fem år gammel, hvilket vil sige, at han døde som verdens ældste kat - mindst 32 år gammel - i 2017.

Nutmeg nåede at have titlen som verdens ældste kat i mange år, da den tidligere rekordindehaver, Corduroy, 'kun' blev 26 år gammel.

Liz og Ian fortæller, at tabet har efterladt et kæmpe hul i deres hverdag, og Ian udtalte: "Han var ikke bare vores kat - vi var hans mennesker; det lod han os aldrig glemme".

Den gamle kat begyndte pludseligt at få svært ved at trække vejret, og parret skyndte sig derfor at bringe ham til dyrehospitalet, Westway Veterinary Group, i Newcastle. 

Nutmeg led dog af en hjertefejl, som endte med at koste ham livet, da dyrlægerne desværre ikke var i stand til at redde hans liv. 

"Jeg kan dårligt nok beskrive, hvor meget vi savner ham. Det har efterladt et kæmpe hul i vores liv, men vi føler stadig, at hans sjæl er her," udtalte Ian efter Nutmegs død. 

Det var dog ikke første gang, at Nutmeg var tæt på at dø, da det i 2015 lykkedes dyrlægerne på samme hospital at redde hans liv, da han fik et hjerteanfald. 

Den ledende dyrlæge på dyrehospitalet, Jason Atherton, udtalte, at det ikke var unormalt for dem, at deres kattepatienter var 20-21 år gamle, og at det blev mere og mere normalt. 

"[...] Nutmeg var en sand undtagelse, da han var 10 år ældre end vores andenældste kattepatient," tilføjede han og forklarede, at katte bliver ældre og ældre, fordi næringen og pasningen bliver bedre med tiden. 

"Han var helt klart et højtelsket familie kæledyr, når han har levet et så langt og lykkeligt liv med hr. og fru Finlay," udtalte dyrlægens til slut.