Det værste, der kunne ske, skete.
Sådan beskriver Rachael Burns, som kun er 22 år, men som allerede er mor til en skøn lille en, den situation, hun nu står i.
Hun forklarer, at hun kort efter at have født sin datter, bemærkede en række ændringer i hendes krop - især hendes syn.
Ikke længe efter indså hun, at noget var helt, helt galt, blandt andet efter at være blevet ramt af en række migræneanfald.
Optikeren fortalte hende, at hun havde "tørre øjne" og nu skulle til at bruge øjendråber samt briller med styrke.
Rachaels tilstand blev dog stadig værre. Faktisk blev det så slemt, at hun i maj sidste år måtte indlægges, efter hendes ansigt blev skævt, og hun ikke kunne åbne det ene øje.
Og her fik hun den nedslående melding om, hvad årsagen til hendes "tørre øjne" var.
De fandt nemlig en kræfttumor, skriver LadBIBLE.
Tumoren var en af de værste kræftformer, der findes. Sygdommen kaldes DIPG, og der er ingen behandling mod den.
DIPG står for ‘diffuse intrinsic pontine glioma’. ‘Pontine’ er det sted i hjernen - hjernebroen - hvor tumoren sidder. Tumoren er af typen ‘gliom’, fordi den opstår i støttecellerne i hjernen - de såkaldte gliaceller, der sidder mellem alle nervecellerne.
Og at den er ‘diffust infiltrerende’ betyder, at den i modsætning til mange andre tumorer ikke skubber til det normale væv rundt om den. I stedet vokser den ind mellem hjernens normale celler.
Tumoren sidder der, hvor signalerne fra hjernen til arme og ben bevæger sig igennem, og hvor mange af de nervekerner, der er involveret i styring af hoved og hals, sidder. Derfor har børn, der er ramt af DIPG, ofte svært ved at kontrollere arme, ben og følesans.
Der findes ingen behandling, der kan helbrede sygdommen, og i gennemsnit lever en patient, der får konstateret DIPG, kun ni måneder, efter diagnosen er stillet.
"Hele min verden faldt fra hinanden"
"Jeg havde bare ikke forventet at få så forfærdelige nyheder. Jeg havde håbet på at få mindst et år eller to."
"Det påvirkede mig enormt meget mentalt. Jeg brød bare sammen."
"Min partner Robert har været nødt til at overtage det meste af plejen af vores datter, og det får mig til at føle mig så ubrugelig - som om jeg bliver frataget en stor del af det at være mor."
