'Gravid' kvindes geniale trick: Sådan smugler man slik med i biffen

Marie Vang

369 uger siden

|

22/11/2017
Viralt
Angela Brisk snyder omverdenen med dette trick til at smugle slik med ind i biografen.
Angela Brisk snyder omverdenen med dette trick til at smugle slik med ind i biografen.
Kvinden er gået viralt på Twitter med sin geniale idé til, hvordan man får smuglet sit eget slik med ind i biografsalen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Biografernes udvalg af slik og popcorn er som regel overdådigt og vildt fristende, men alligevel vælger mange at medbringe slikket hjemmefra.

Supermarkedernes blandselvslik er nemlig ofte en hel del billigere end kilopriserne i biografen. Det samme gælder priserne på popcorn, chokolade og sodavand.

Da mange helst vil spare penge hvor muligt, vælger en del biografgængere derfor, at lægge aftenens guf nederst i tasken i forsøget på ikke at blive opdaget.

Ifølge en undersøgelse fortaget af YouGov for Søndagsavisen i foråret, svarer 47 procent af danskerne, at de smugler slik, popcorn og sodavand med ind i landets biografer.

Biograferne har dog klare regler på området, der fastlægger, at man kun må medbringe slik og sodavand købt i biografernes egne caféer.

Angela Brisk fra England lagde i søndags et billede på sin Twitter profil, hvor hun præsenterer en ny måde at smugle slik med i biffen:

- Jeg har fundet en hel ny måde at smugle snacks med i biografen på, skriver Angela Brisk til opslaget.

Angela Brisk lader nemlig omverdenen tro, at hun er gravid.

Hun sætter en skål af flamingo på maven og i den skjuler hun sit slik.

Opslaget har fået mange kommentarer, hvor langt de fleste beskriver det som genialt.

Måske biografkontrollørerne skal være ekstra opmærksom på gravide kvinder i den kommende tid.

Læs også: 4 almindelige morgenvaner, der gør dig tyk