Undersøgelse: Her er forældrenes favorit-barn

Ane Sørensen

453 uger siden

|

12/04/2016
Er du favoritten?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Forældre har angiveligt en tendens til at favorisere det ældste barn i søskendeflokken. Og de fleste har faktisk et yndlingsbarn.

Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget af sociologer fra University of California ifølge Telegraph.

Læs mere: Dit nummer i søskenderækken afslører: Sådan er du

384 familier deltog i undersøgelsen. Heraf erkendte 74 procent af mødrene og 70 procent af fædrene, at de har et barn, som de foretrækker frem for de andre.

Forældrene afslørede ikke, hvilket af børnene, der var favoritten. Men da de spurgte familiernes teenagebørn, tegnede der sig et umiddelbart mønster:

Både de yngste og de mellemste børn gav nemlig udtryk for, at de ud fra forældrenes behandling følte, de havde en præference for det ældste barn.

Læs mere: Nyt studie slår fast: Storesøster og storebror er klogest i søskendeflokken

Før undersøgelsen forventede professor Katherine Conger at få bekræftet den gængse myte om, at det yngste barn er favoritten og det af børnene, som får mest opmærksomhed fra forældrene:

- Jeg var lidt overrasket. Vores hypotese var, at ældre, tidligere-fødte børn ville være mere påvirkede af den gængse opfattelse om forskelsbehandling på grund af deres status som det ældste barn i familien, siger Katherine Conger.

Læs mere: Ny undersøgelse: Den yngste i en søskendeflok er den sjoveste

Undersøgelsen viser en tendens til, at de ældste børn føler, deres præstationer har større betydning for forældrene. Det kan hænge sammen med, at forældrene oplever tingene for første gang med dem.

Er du interesseret i videnskab så besøg vores side her.