Influencer viser appelsinhud og deller

Julie Møller

228 uger siden

|

30/06/2020
Viralt
Instagram @danaemercer
Instagram @danaemercer
Den rette vinkel og belysning kan manipulere dine Instagram-fotos i en grad, så virkeligheden fremstår ‘perfekt’. Det vil influenceren Danae Mercer gøre op med.

Dagens topnyheder

Amerikanske Danea Mercer, influencer og ‘body positive’-journalist, har gjort det til en mission at vise, hvor let det er at manipulere med billeder, før de bliver postet på Instagram og andre sociale medier.

Redigerings-apps, vinkler, filtre og belysning. Alt dette kan være med til at skabe de ‘perfekte’ billeder, hvilket kan have en negativ konsekvens for mange. Danea Mercer ønsker at vise, at de ‘perfekte’ billeder oftest ikke er lig med virkeligheden. 

Instagram vs. virkeligheden

På Instagram poster Danae før og efter-billeder af sig selv. På før-billederne bruger hun alle de tricks, hun kender med de rigtige vinkler og det rette lys. Mens efter-billederne viser virkeligheden. 

I et af sine seneste post, der på nuværende tidspunkt har over 400.000 likes, viser hun, hvordan lys og skygger kan gøre en stor forskel for, hvordan billedet ser ud.

“På det første er min bagdel bevidst vinklet ind i skyggen. Det blødere lys skjuler min cellulite og glatter de fleste af mine strækmærker. Det er smigrende.

På det andet squatter jeg bare ved siden af spejlet. Mine hofter og lår er i sollyset. Buler og ujævnheder er tydelige.”

Over 800.000 følger med, når Danea Mercer poster billeder på sin Instagram, og det er tydeligt, at mange finder det forfriskende at se virkeligheden på sociale medier. 

Bl.a. skriver en følger til et billede, hvor Danea Mercer understreger, at ‘din ønske-vægt ikke altid er din sunde-vægt’

“Det er derfor, at min ønskevægt er at være glad, når jeg vågner uden at skulle tænke over, hvilket tal der står på vægten.”