Turist død på berømt strand: Dræbt af voldsom jetmotor

Nils Würtzenfeld

391 uger siden

|

13/07/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 57-årig kvinde meldes omkommet på den berømte strand Maho Beach i Caribien, efter at være kommet for tæt på en flymotor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er nok de færreste mennesker, der genkender navnet Maho Beach.

Til gengæld har rigtig mange set billeder af den berømte strand i Caribiske Hav, der grænser lige op til en lufthavn.

Af samme grund kommer de landende passagerfly faretruende tæt på stranden, når de store fly suser lige hen over hovederne på de mange badegæster.

Foto: Shutterstock

Nu har den velbesøgte og vovede turistattraktion dog kostet en 57-årig kvinde livet. Det skriver Mirror.

Den midaldrende kvinde fra New Zealand er eftersigende omkommet efter at være blevet blæst bagover af en jetmotor på et passagerfly.

Ulykken skete, mens kvinden og andre dumdristige turister havde valgt at holde fast i et hegn indtil Princess Juliana International Airport for at mærke suset fra den kraftfulde jetmotor.

Jetstrømmen var dog voldsommere end den 57-årige kvinde havde regnet med, og derfor blev hun slynget væk fra hegnet.

Foto: Shutterstock

En ulykke der endte med at koste hende livet.

Hvert år søger tusinder af turister mod Maho Beach for at opleve de store fly suse henover hovedet på en.

Læs også: Kvinde raser over flyselskab: Blev tvunget til at sidde ved siden af onanerende mand i timevis