Troede hun skulle have briller: Samanthas tur til optikeren reddede hendes liv

Henrik Rothenbücher

127 uger siden

|

12/07/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Den 19-årige studerende døjede ofte med hovedpine, og troede, at det skyldtes manglende briller. Årsagen viste sig at være potentielt dødbringende.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Samantha Griffith døjede ofte med hovedpine. Hun mente, at det skyldtes manglende briller. Derfor besluttede hun at tage til optiker. Her fandt hun ud af, at hun ikke manglede briller, men at hun derimod havde en tumor i hjernen.

Den 19-årige studerende fik efterfølgende at vide, at tumoren forårsagede så stort et pres bag hendes øjne, at det kunne have gjort i blind. I værste fald kunne det endda have kostet hende livet.

På sit første år på universitet, begyndte Samantha at døje med hovedpine. Derfor besluttede hun at tage en tur til optikeren. 

I stedet for at få en besked om, at hun havde brug for briller, blev hun hastet til hospitalet, hvor hun fik udført en hasteoperation. Optikeren opdagede nemlig en potentielt dødbringende tumor under undersøgelsen. 

Den 19-årige studerende måtte derfor gennemgå en operation, der skulle aflaste trykket, hvilket blev klaret ved, at der blev boret en ny passage gennem hendes hjerne. 

"Jeg havde haft forfærdelig hovedpine og var virkelig følsom over for lys," fortæller hun til WalesOnline ifølge The Sun

"Min bedstemor var desværre død i starten af året, så jeg tænkte, at jeg måske var blevet deprimeret." 

"Det gav mening på det tidspunkt, da jeg ikke længere nød mit studie, selvom jeg altid havde drømt om at studere mode, så jeg vidste, at noget ikke var, som det skulle være." 

"Jeg besøgte min læge flere gange, og de mente, at det var depression, men jeg kunne fornemme, at det ikke var det. Jeg kunne bare ikke finde ud af, hvorfor jeg havde så store smerter." 

"Så jeg besluttede at tage til optikeren, og da han først kiggede bag mine øjne, blev jeg hastet på hospitalet, og det var der de opdagede tumoren." 

"Lige så snart lægen fortalte mig det, overbeviste jeg mig selv om, at det var kræft, og at jeg ikke ville overleve. Jeg var i chok og begyndte at tænke på alle de ting, jeg endnu ikke havde fået gjort her i livet." 

Heldigvis gik Samanthas operation, som den skulle, og selvom hun fortsat har tumoren siddende, forårsager den ikke længere problemer for hende.

Den unge studerende går fortsat på sit studie, som hun snart har færdiggjort, hvorefter hun vil gøre karriere som modedesigner. Hun får regelmæssigt udført MR-scanninger og taget prøver af hendes øjne.