Særligt kvinder har i tusindvis af år tjent penge på at sælge deres krop, og selvom prostitution i dag ses ned på i de fleste samfund og endda er ulovligt flere steder, så er det fortsat en enorm forretning.
I samtlige lande i verden tjener folk penge på sexindustrien, og på internettet er interessen for at blive selvstændig på området eksploderet.
Hjemmesider som OnlyFans og Fansly har nemlig på få år revolutioneret pornobranchen og gjort det muligt for helt almindelige mennesker at blive selvstændige pornostjerner og tjene enorme summer på at sælge erotiske billeder og videoer af sig selv online.
Én af dem, som virkelig har haft stor succes på OnlyFans, er Corinna Kopf, som ifølge Ekstra Bladet har tjent et trecifret millionbeløb på OnlyFans på kun tre år.
Ifølge hende selv tjener hun pt ca. $300.000 (ca. 2.1 millioner kr.) om måneden fra OnlyFans, hvor hun har millioner af abonnenter, der månedligt betaler for at have adgang til hendes galleri af frække billeder og videoer.
Foto: X / Corinna Kopf
Den imponerende månedsløn er dog snart fortid, da hun for nogle uger siden i et opslag på det sociale medie X meldte ud, at hun ville trække sig fra branchen.
Det gjorde hun ved at skrive: "No more link in bio ......," som refererer til, at de fleste OnlyFans-modeller har et link til deres OnlyFans-side i deres "bio" på sociale medier såsom Instagram, X og TikTok.
Opslaget blev mødt af stor sorg blandt hendes mange millioner (primært mandlige) følgere, men i flere efterfølgende opslag har hun afsløret, at det ikke bliver fra den ene dag til den anden, at hun forsvinder fra OnlyFans.
Foto: X / Corinna Kopf
"Så..... jeg er ikke helt gået på pension fra siden endnu, men jeg vil gerne forsøge at forsvinde fra den langsomt over de næste par måneder. Jeg har været i en konstant kamp mod mig selv over det på det seneste, og det er på tide langsomt at træde væk," skrev hun således d. 25. oktober, som var dagen efter, at hun annoncerede sin pension fra OnlyFans.
I endnu et ærligt opslag afslørede hun samme dag, at hun "hader" at være på OnlyFans, og at hun hader den måde, som hun "bliver set på af andre," men at hun grundet hendes nuværende månedsløn på mere end 2 millioner kr. fra netop OnlyFans har svært ved at stoppe fra den ene dag til den anden.
Ifølge pornomodellen bruger hun pt de mange penge til at bygge et nyt hus, men selvom lønnen bliver svær at undvære, så er det altså snart endegyldigt slut med at se hendes bryster og numse på internettet, lyder det.
Foto: X / Corinna Kopf