Tidligere Top Gear-vært har fået nedslående besked fra sine læger efter voldsom ulykke

Nils Würtzenfeld

380 uger siden

|

07/09/2017
Den tidligere Top Gear-vært og vovehals Richard Hammond har fået en kedelig besked af sine læger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tilbage i juli var den populære, engelske tv-vært Richard Hammond involveret i en voldsom bilulykke, da han med knap 200 kilomenter i timen forulykkede i den schweiziske superbil Rimac Concept One.

Ulykken fandt sted i et skarpt sving på en landevej i Schweiz under løbet St. Gallen Race, og efterfølgende blev den tidligere Top Gear-vært fløjet med helikopter til det nærmeste hospital. Det skriver The Mirror.

Hammonds to medværter på bilprogrammet Grand Tour, Jeremy Clarkson og James May, frygtede det værste for deres ven om kollega, men Richard Hammond slap heldigvis med livet i behold.

Udover at være blevet slået bevidstløs, fik Richard Hammond en slem knæskade som resultat af ulykken. En knæskade som han efterfølgende er blevet opereret for og som for tiden har lænket vovehalsen til en kørestol.

Og selvom tilværelsen som kørestolsbruger heldigvis kun er midlertidig for Hammond, så har har tv-værtens læger netop overbragt ham en trist nyhed.

Bilentusiasten har nemlig fået forbud mod at dyrke motion i hele 18 måneder, mens hans knæ får lov at komme sig.

Det har Hammond bekræftet i weekenden under et GQ-event, hvor han forklarede:

- Jeg må ikke løbe i 18 måneder, og det er ellers sådan jeg holder mig i form. Jeg er 47 år, og det er svært at holde vægten nede, så det er et hårdt slag, at jeg ikke kan løbe, lød det fra fartdjævlen.

I stedet for løb har Richard Hammond fået lov til at kaste sig over cyklen, når han knæ kan holde til det, men udsigten til motion på jernhesten er ikke noget, der behager tv-personligheden.

- De har sagt, at jeg bliver nødt til at cykle, men jeg hader cyklister. Det gør vi alle. Jeg er en 47-årig mand. Jeg kan ikke cykle rundt med en cykelhjelm, lyder det fra Hammond.

Læs også: Date endte HELT galt: Kvinde klemt fast mellem vinduer, da hun ville gribe sin lort