Svaner styrtede i døden i massevis i København: Nu er forklaringen på det mystiske fænomen fundet

Emil Ryttergaard

422 uger siden

|

19/11/2016
Viralt
Foto: Polfoto
Foto: Polfoto
Kommunen vil bruge 5,4 millioner på at sikre svanerne i hovedstaden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Københavns Kommune har man længe undret sig. 

Hvert år styrter mellem 15 og 20 eksemplarer af Danmarks prægtige nationalfugl nemlig døde ned fra himmelen.

Efter at have undersøgt fuglene for sygdomme, skulle svaret på de mystiske dødsfald nemlig findes et helt andet sted, skriver TV2 Lorry

Svanerne flyver nemlig ind i de såkaldte luftledninger, der især hænger omkring søerne i midten af København, og som fuglene bliver fanget i, når de flyver. 

Ledningerne bruges blandt andet til gadebelysning for cyklister og bilister. 

Men ledninger skal ikke tage livet af fuglene, mener kommunen, der vil fjerne ledningerne og i stedet grave ledningerne ned i jorden. 

Kommune forsvarer stor regning for at redde fuglene
Den ændring kommer til at koste 5,4 millioner kroner, men den regning forsvarer kommunen: 

- Biodiversiteten i København skal styrkes, så københavnerne ikke er berøvet glæden ved et mangfoldigt dyreliv og en frodig bynatur. Det betyder selvfølgelig også, at vi skal værne om det rige fugleliv, vi har ved søerne, siger teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell.
  
 Arbejdet med at fjerne ledningerne er begyndt, og Dronning Louises Bro er i dag sikker for svanerne, imens kommunerne arbejder på de andre veje langs søerne. 

Kommunen forsøgte ellers tidligere at sætte reflekser på ledninger, men det kunne fuglene ikke se, og hvis svanerne først mister farten i luften, kan den store fugl ikke bare lige lande igen:  

- Når en så stor fugl som en svane, der kan veje op til 10 kilo, mister fart, så er det ligesom en jumbojet - den falder direkte ned og slår sig ofte ihjel med det samme, siger Knud Flensted, Biolog ved Dansk Ornitologisk Forening.