Søn narrer mor til at tro, at rumvæsner invaderer Jorden: Hendes reaktion er hysterisk morsom

Nicolai Busekist

21 uger siden

|

27/06/2024
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En ung fyr formåede at udføre et meget omfattende fupnummer, der fik overbevist hans mor om, at rumvæsener havde invaderet Jorden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En TikTok-stjerne endte med at gå viralt efter at have narret sin mor til at tro, at rumvæsener var landet i Nordamerika.

I en video, der er blevet delt af en ung fyr ved navn Tony med brugernavnet @toodirtydom på det sociale medie, kan man se den unge fyr udføre det meget omfattende fupnummer.

Det hele starter med, at hans mor ser en falsk NBC-nyhedsudsendelse et fjernsyn i stuen, hvor det hævdes, at 'gigantiske ovale objekter dukker op i flere større byer'.

Udsendelsen bliver pludselig afbrudt af en påstået besked fra Federal Emergency Management Agency, der annoncerer en national nødsituation erklæret af den amerikanske regering.

Tonys mor bliver fuldstændig taget ved næsen af spøgen og begynder at vise en tydelig uro under den falske nyhedsudsendelse.

"Jeg bliver nervøs. Se, jeg sagde jo, vi havde brug for en f***ing plan," udbryder hun, da FEMA-advarslen dukker op på skærmen.

Hun begynder febrilsk at kalde på andre i huset og tage kontakt til sine kære over telefonen. I en uventet drejning, der kun tilføjer endnu mere autenticitet til fupnummeret, stopper hendes telefon med at virke, skriver Mirror.

Da hun ser beskeden om, at rumvæsener er på vej til Jorden, kan hun ikke lade være med at råbe: "Åh Gud!". Det er først, da hun så Tony grine, at hun indser, at det hele var en spøg, hvorefter videoen slutter.

Brugere på det sociale medie fandt naturligvis hele situationen rigtig morsom, hvilket blev hjulpet rigtig godt på vej af, at Tonys mor går i panik.

"Dette er den samme generation, der sagde til os, at vi ikke skulle tro på alt, vi ser i fjernsynet," lød det fra en bruger på det sociale medie.

"At telefonen ikke virkede, var en betalt skuespiller," skrev en anden.

"Glad for at hun ikke gik i panik," skrev en tredje, der meget tydeligt var sarkastisk.

"Det faktum, at du bare sidder der, får hende til at gå amok," kommenterede en fjerde.

Det er naturligvis værd at nævne, at man ikke ved, hvordan hun reagerer efter videoen. Der er dog en god chance for, at hendes søn har fået 'voksenskældud'. I hvert fald er det tydeligt at se i videoen, at hun er meget urolig og nervøs for, hvad der kan ske.