Skulle passe på kælegrisen ’Princess’ i en time – Valgte at slagte hende

Henrik Rothenbücher

116 uger siden

|

23/08/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Politiet bad en beboer om at passe på kælegrisen ’Princess’, som var stukket af fra sin ejer. Da politiet kom tilbage en time senere, var manden ved at slagte grisen.

Dagens topnyheder

Grisen er et af de mest intelligente pattedyr, og derfor gør det sig faktisk også rigtig godt som et kæledyr. Det er blevet mere udbredt at have kælegrise i hjemmet, og det er altså ikke blot de helt små af slagsen, som ligner nuttede små babyer.

Grise kan både være mindst ligeså kloge som hunde, og de vil også kunne være mindst lige så venlige, kærlige og loyale, som menneskets bedste ven. Derfor kan man også let komme til at holde af dem, og det gjorde Carrie Hogan.

Hun havde den store kælegris ved navn ’Princess’, som hun havde passet og plejet, siden den var en lille pattegris. Hun beskrev den som værende kærlig og glad for at være omkring mennesker, og det var måske lige præcis den kvalitet, der fik ’Princess’ dræbt.

For da ’Princess’ pludselig stak af fra indhegningen, mens Carrie Hogan var på besøg hos sin mor, endte den også sine dage.

Kælegrisen 'Princess' vandrer glad rundt på græsset. Foto: Facebook

Jeg skal nok passe på den

DailyMail skriver, at politiet fandt den 200 kilo tunge gris på en grund i nærheden, og de bad ejeren af grunden om at passe på grisen. Det lovede han politiet, at han nok skulle gøre, og de kunne derfor kontakte ejeren i ro og mag.

Da politiet kom tilbage en time senere, fik de sig dog en kæmpe overraskelse, for manden der en netop havde lovet at passe på kælegrisen ’Princess’ var i færd med at slagte hende.

”Vi var fuldstændig chokerede og overraskede over at se, at grisen blev slagtet. Der var ingen grund til at tro, at personen kunne finde på det,” fortæller politichef Brian Ahearn fra Acarta Politi til mediet Local Coast Outpost.

Kælegrisen 'Princess'  Foto: Facebook

Politichefen fortæller også, at trods manden lovede, at han ville passe på grisen, så gik han formentlig i gang med at slagte den umiddelbart efter, at politiet var kørt.

”Givet det sted i processen han var, må han have slagtet grisen kort efter, at vores betjente forlod stedet,” fortæller han til mediet. Han undrer sig også over den tankeproces, som manden har haft, da han tydeligvis var klar over, at grisen ikke var hans, og at han ikke havde ret til at slagte den.

Ejeren til ’Princess’ var meget sur over, at politiet lod grisen være i varetægt hos en fremmed mand, og hun kæmper nu for, at hun kan komme til at få det resterende kød fra ’Princess’. Ikke fordi hun har i sinde at spise det, men fordi hun ikke ønsker, at andre skal spise hendes kælegris.

Manden der slagtede ’Princess’ er blevet sigtet for tyveri af husdyr, og forventes at komme for retten i Humboldt County.