Sarah deler vildt foto fra fødsel: Hiver SELV sin baby ud af maven

Emil Ryttergaard

414 uger siden

|

12/01/2017
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En fødsel og oplevelse, som moderen sent ville glemme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En fødsel beskrives oftest som en magisk oplevelse, hvor kvinden og manden sammen går igennem den oftest lange og smertefulde proces. 

Men det er det hele værd, da parret til sidst ender med at tage en lille ny baby med hjem. 

Under fødslerne ville mange nok overlade store dele af håndteringen til jordmoren og sygeplejerskerne, men for australske Sarah Toyer var glæden over det fjerde barn for stor, skriver Daily Mail

Under Sarahs kejsersnit kunne den vordende mor følge med i hele fødslen, og da lægerne havde lagt snittet ind til kvindens livmor, kunne moren fra hospitalssengen selv placerer hænderne om drengen Spencer og hive ham ud af sin egen livmor. 

Foto: Facebook

- Jeg vil dele billedet med andre mødre for at vise, at der altid er en anden måde at føde på, selv hvis man får foretaget et kejsersnit, siger Sarah Toyer.  

Sarah, der er mor til tre børn i forvejen, havde besluttet sig for at hjælpe sit eget barn til verden, men fik at vide, at det kom an på kirurgens vurdering, når dagen kom. 

Foto: Facebook

Da alt var i orden, fik moren lov til at vaske hænderne sammen med resten af hospitalspersonalet. Da først kirurgerne havde lavet snittet og frigivet babyens hoved, var der frit slag for moren. 

- Jeg bøjede mig ned, tog fat under hans arme og hev ham op og ud af min egen krop. Det er det mest fantastiske som jeg nogensinde har gjort, fastslår Sarah, der mener at alle mødre bør bestemme hvordan de selv vil føde, uanset hvad omverdenen ellers måtte mene. 

Foto: Facebook

Se selv hele Sarahs opslag på Facebook her: