Ruslands 'McDonald's-erstatnings' nye logo gøres til grin på nettet

Mathias Madsen

144 uger siden

|

18/03/2022
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Rusland har allerede foreslået en erstatning til McDonald's, efter at fastfoodgiganten har lukket for al aktivitet i landet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den verdensomspændende fastfoodkæde, McDonald's, er blot én ud af mange internationale virksomheder, som har lukket ned for al aktivitet i Rusland som konsekvens af landets invasion af Ukraine. 

Nu har Rusland dog ifølge Ladbible foreslået en erstatning til den populære fastfoodrestaurant.

Russiske politikere har nemlig flere gange meldt ud, at internationale virksomheders restauranter, butikker og lignende bør blive overtaget af russiske virksomheder, som gerne vil føre forretning i landet. 

Ligeledes har den russiske politiker, Vyacheslav Volodin, som er medlem af det russiske parlament, i sidste uge udtalt, at russiske restaurantkæder bør overtage McDonald's restauranter i landet, hvis den amerikanske kæde ikke ønsker at føre forretningerne videre. 

"De har offentliggjort, at de lukker. Jamen okay, luk. Men i morgen på disse lokationer bør vi ikke have McDonald's men 'Uncle Vanya's," har han ifølge The Washington Post udtalt og uddybet: "Jobs må bevares og priser reduceres."

'Uncle Vanya' (red. Onkel Vanya) er et russisk teaterstykke fra 1898-99, som skrives på følgende måde på russisk: Дя́дя Ва́ня.

'B' udtales nemlig som 'V' på russisk, og det er derfor også meget naturligt, at Volodin vil have McDonald's verdenskendte logo skiftet fra et 'M' til et 'B'.

Flere har dog bemærket, at politikerens forslag til et nyt logo minder utrolig meget om McDonald's originale logo. 

Foto: Twitter

Forslaget lyder således på, at det nye logo skal se ud som ovenstående, som altså blot er McDonald's velkendte gule 'M', der er drejet 90 grader og har fået en streg, så det ligner et 'B'. 

Farverne er endda de samme, men fremfor 'McDonald's' eller 'I'm Lovin' It', skal der altså stå Дя́дя Ва́ня under logoet (red. Onkel vanya). 

Forslaget til det nye logo, som der angiveligt er søgt rettigheder til, er gået viralt og er blevet gjort til grin på sociale medier som Twitter, hvor flere påpeger, at det ligner noget, som er lavet af et barn i Microsofts tegneprogram; Paint.

Andre har påpeget at McDonald's nye slogan i Rusland burde blive 'I'm Leavin' It' (red. Jeg forlader det) fremfor 'I'm Lovin' It' (red. Jeg elsker det).

Derudover har en twitterbruget foreslået at Netflix bør ændre deres navn i Rusland til 'Nyetflix', Spotify til 'Stopify', Adidas til 'Adios', Facebook til 'Faceboo', Heineken til 'Neineken og Lufthansa til 'Lefthansa'.