Iskold luft for åben skærm: Nu tager Irina bladet fra munden

Kamille Isaksen

2 timer siden

|

22/01/2025
Underholdning
Sille Serup/TV 2
Sille Serup/TV 2
Det var tydeligt, at der var lidt gnidninger på linjen mellem de to stjerner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når TV 2-programmet 'Spillet' får premiere onsdag den 22. januar 2025, bliver seerne vidne til et opsigtsvækkende opgør mellem to af Danmarks mest medievante personligheder.

Nemlig Irina Olsen og Jim Lyngvild.

Allerede i første afsnit opstår en trykket stemning mellem de to deltagere, og nu løfter Irina sløret for, hvad der ligger bag uoverensstemmelserne.

Ifølge Irina Olsen går dramaet tilbage til en artikel, som Jim Lyngvild skrev, da han var modediktator for Ekstra Bladet.

Her gav han en skarp og personlig kritik af Irinas tøjvalg til et rødt løber-event.

Irina mindes særligt én kommentar, som ramte hårdt:

"Så skrev han meget groft om, hvad jeg havde på til et rød løber-event. Og hentydede til, at jeg lignede en luder fra Istedgade, og jeg var bare sådan en, der smider tøjet." fortæller hun til SE og HØR under pressedagen for 'Spillet'.

På det tidspunkt havde Irina netop fået en datter og glædede sig over at være tilbage på scenen.

Men glæden blev overskygget af de grove bemærkninger.

Ville stå op for sig selv

I dag er Irina ikke typen, der lader kritikken stå ubemærket hen, og det gjorde hun heller ikke i programmet.

Allerede ved første møde med Jim Lyngvild satte hun ord på sine følelser og mindede ham om hans tidligere udtalelser.

"Jeg havde ikke lyst til at sige, at det var super okay, at du havde skrevet de her ting om mig, lad os vær venner. Så jeg siger bare "Hej Jim, du har skrevet nogle ikke så søde ting om mig. I remember,'" siger hun og forklarer, at hun ikke følte, det var passende at lade som om, de var gode venner.

Selvom det er længe siden, at kommentaren faldt, forklarer Irina, at det stadig står klart for hende, hvordan det føltes at blive dømt så hårdt for sit udseende.

'Spillet' har premiere onsdag den 22. januar på TV 2 Play og TV 2 Echo, hvor seerne kan følge dramaet mellem de to stærke personligheder og resten af deltagerne i deres kamp om magten.