At holde humøret oppe trods udfordringer er en kunst, som Jørgen Leth mestrer.
Den 87-årige forfatter, journalist og "Tour de France"-legende har gennem sin karriere fascineret mange med sine betragtninger og kreative projekter.
Men selv for en mand med Jørgen Leths livserfaring begynder alderens udfordringer at melde sig.
For nylig vendte han tilbage fra en tiltrængt tur til Mallorca med sin søn Asger og nære venner.
Turen gav ny energi, men Jørgen Leth lægger ikke skjul på, at helbredet ikke længere er, hvad det har været.
Jørgen Leth indrømmer åbent, at han har problemer med at gå.
"Jeg går ikke så godt. Jeg har problemer med at gå. Men jeg kommer stadigvæk afsted. Det er svært, men jeg får hjælp," fortalte han, hvorefter han understregede, at han især bliver støttet af sin søn.
Trods de fysiske udfordringer nægter Leth at lade sig bremse. Turen til Spanien var en kærkommen mulighed for at få ny energi, og han udtrykte stor glæde ved det varme klima.
Sådan skriver HER&NU.
Status på kærlighedsfronten
På det personlige plan er der stilhed på kærlighedsfronten.
"Den ligger stille. Jeg ser mine børn og jeg ser mig selv, men jeg har ikke nogen kæreste. Det er længe siden. En halv snes år siden," sagde han ærligt.
Jørgen Leth overvejer dog at flytte tilbage til sin fødeby Aarhus, hvor der har været tale om at give ham en æresbolig.
Indtil videre bor han hos sin søn Asger på Sortedam Dossering i København, men han drømmer stadig om at vende tilbage til Haiti.