Rebecca koger pasta til sine to børn, men spotter noget pudsigt ved maden: Nu griner alle af hende

Henrik Rothenbücher

78 uger siden

|

21/06/2023
Viralt
Foto: Rebecca Brett
Foto: Rebecca Brett
Den unge mor havde ikke taget et langt kig ned i gryden, inden hun kogte pastaen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Aftensmaden skal gerne på bordet til tiden, når sultne børn venter utålmodigt. 

Enhver forældre kender fornemmelsen af at skulle levere et måltid i en fart, når det rumler i de små maver, og så er det ikke altid at man tænker længe over at lave en stor treretters menu.

Sådan var det også for den 24-årige Rebecca Brett fra den engelske by Dunstable, der i weekenden skulle lave en hurtig frokost til sine to børn på henholdsvis tre år og syv måneder.

Den treårige datter Emilia havde spottet nogle pastaskruer med ‘smiley’ ansigter ved et marked på vej hjem, og spurgt sin mor om hun ikke kunne lave dem til frokost, og det ville Rebecca Brett gerne.

"Jeg købte pastaen, og lavede det til børnenes frokost, men jeg synes de så lidt underlige ud, så jeg kiggede på pakken igen,"  skriver Rebecca Brett i et opslag på Facebook.

Og der gik sandheden op for den unge mor.

For det var slet ikke smilende og glade ansigter, som pastaskruerne var formet som. De var i stedet formet som bittesmå tissemænd, til moderens store morskab.

Rebeccas datter havde spurgt efter den sjove pasta. Foto: Rebecca Brett

Men da den unge mor havde kogt pastaen gik hendes fejl pludselig op for hende. Foto: Rebecca Brett

"Jeg vinder helt klart ikke ikke prisen som ‘årets mor’ efter i dag. Hvordan har jeg ikke kunnet indse det, da jeg kogte dem? Så har mine børn på tre år og syv måneder siddet og spist en hel skålfuld af pikkemænd. Sådan er livet jo," skriver Rebecca Brett humoristisk i sit opslag.

Pastaen var nemlig formet som bittesmå tissemænd. Foto: Rebecca Brett

Og den underholdende misforståelse har fået forældre jorden rundt til at flække af grin.

Rebecca Bretts opslag gik lynhurtigt viralt og blev delt over 187.000 gange på Facebook på få dage.

Opslagets store popularitet har også fået mange forældre til at rynke på næsen af børnenes kost, i form af den kridhvide pasta, hvilket siden har fået den unge mor til at præcisere, at hendes børn ikke kun får hvid pasta - formet som en penis eller ej.