For fire år siden fik en lokal politistation i staten Kentucky i USA et opkalde fra en borger, der ønskede at anmelde nogen uroligheder.
Derfor kørte betjent Jon Sterling til den pågældende adresse, hvor anmelderen viste sig at være en 83-årig mand ved navn Norm.
Utroligt nok endte Jon Sterling og Norm med at opbygge et forhold, der med årerne er blevet til et tæt venskab.
- Han er en smule excentrisk og har en væremåde, som jeg godt kan lidt, da jeg nok også er en smule excentrisk, indrømmer Jon Sterling, der ofte kører forbi Norm for at sige hej eller for at levere lidt mad.
Foto: Youtube
De særprægede venskab blev tættere over årerne, men da Jon Sterling hverken havde set eller hørt fra Norm en periode, blev den flinke betjent en anelse nervøs, og da han til sidst opsøgte Norm, fandt han ud af, hvorfor den ældre mand havde holdt sig for sig selv.
- Det var lang tid siden, jeg havde set ham, og hans hår og skæg var blevet langt. Han havde slet ikke taget vare på sig selv, fortæller Jon Sterling, der senere fandt ud af, at Norm led af begyndende demens.
- For at bruge hans egne ord, så forklarede han, at han på det seneste har opført sig som en person, der kunne fare vild i en telefonboks, forklarer Jon Sterling, der straks blev bekymret for sin ven.
Endnu værre blev det, da det gik op for Jon Sterling, at Norm ikke havde noget familie, der kunne hjælpe ham, og derfor traf den flinke betjent en utrolig beslutning.
Han anmodede nemlig om værgemål, så kan kunne hjælpe Norm, og da han officielt var blevet udråbt værge for den ældre mand, tog han endnu et rørende skridt.
Jon Sterling oprettede nemlig en profil på donations-hjemmesiden ’Go fund me’, hvor han nu forsøger at samle penge ind til at dække Norms behandlingsudgifter.
Indtil videre er det lykkes ham at indsamle flere tusinde dollars, men selv når snakken falder på hans heroiske indsats, forklarer han beskedens, at det er det mindste man kan gøre for sin ven.