Pludselig var brud dækket af blod: Årsagen viste sig at være virkelig ulækker

Nicolai Busekist

134 uger siden

|

29/05/2022
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En brud fik et chok, da hun skulle danse brudevals med sin gom. Pludselig opdagede hun nemlig, at hun var dækket af blod.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er mange brude, der kan nikke genkendende til, at det ikke er alt, der forløber som planen på den store dag.

Det er dog de færreste, der har prøvet at stå i en situation, der minder om denne, hvor en kvinde pludselig blev trukket væk fra dansegulvet af sin svigermor, selvom de var i færd med at danse brudevals.

Madalyn Wise, der netop var blevet gift, var i færd med at danse brudevals med sin mand, Jayden, da gæsterne kunne se, at det nærmest strømmede ud med blod fra hendes brudekjole. Det skriver News.com.au.

Til en start troede den nye brud, at hun havde været stresset i forbindelse med planlægningen af deres, og det havde fået hendes menstruation til at komme tidligt. Men da hendes svigermor løftede op i hendes kjole, opdagede de, hvad der virkelig foregik. 

"Der var tre igler. Der var en under min fod, en i min knæhase, og så var der en, der kravlede op ad mit ben," sagde den 24-årige Madalyn i en video, der nu er gået viralt på TikTok.

"Der var bare så meget blod, og det så ud til, at det ikke ville stoppe med at bløde."

Madalyn og Jayden blev gift på Summergrove Estate i NSW Hinterlands, hvor det havde regnet en del op til deres bryllup, der blev afholdt i april sidste år.

Hun mener selv, at de tre igler havde bidt sig fast på hendes ben, da parret havde vandret gennem en mark med 'langt, vådt græs', for at få taget deres bryllupsbilleder.

Men uforvarende havde hun taget mere end et par minderige billeder med sig, og de fortsat med hende under brudevalsen. Under hendes kjole fik de tre igler nemlig suget en masse blod til sig.

"Den virkelig, virkelig fede var den, der var i min knæhase. Og den har nok sidder der i tre timer," sagde Madalyn.

Heldigvis er igler generelt ikke farlige, og deres bid er smertefrit, om end det kan være meget kløende, når man har fjernet en igle.

De frigiver et smertestillende stof, så personen ikke mærker ders bid, hvilket er grunden til, at bruden ikke havde bemærket det, før de kunne se blod på hendes brudekjole.

"Den fede, der var i min video, var faktisk fyldt op med blod, og faldt af mit ben på dansegulvet, hvilket er grunden til, at der begyndte at komme så meget blod ud af min kjole," sagde hun.

"Den sad på mit ben fra fotoshootet om eftermiddagen til vores brudevals. Så den sad bogstaveligt talt på mig gennem hele min reception - gennem middagen og talerne," lød det.

Brudgommen, der naturligvis fik et chok til en start, fordi han ikke vidste, hvor den store mængde blod kom fra, blev ved sin bruds side, mens de fik styr på situationen.

"Han blev hos mig hele tiden, det her foregik, og han var virkelig støttende. Men jeg vil aldrig glemme, da han kom ind og så mig," sagde hun, og tilføjede, at det var ekstremt 'chokerende'.

I kommentarfeltet er der flere, der har givet deres mening til kende. Op til flere har skrevet, at dette blot var endnu en grund til, at de ikke har lyst til at bo i Australien.

"Hver dag, hvor jeg åbner TikTok, får jeg bare endnu en grund til ikke at besøge Australien," skrev en kvinde.

"Ny frygt låst op. Australien ser smukt ud, men det er ting som dette, der gør, at jeg ikke vil tage afsted," lød det fra en anden.

Madalyn sagde, at hun og hendes nye mand var i stand til at fortsætte fejringen af den store dag, efter hun fik bandage på sit ben.