Optisk illusion deler vandene: Er Crocs'ne grå eller lyserøde?

Mathias Madsen

139 uger siden

|

20/04/2022
Viralt
Foto: YouTube / Recursia
Foto: YouTube / Recursia
Det er sværere, end man skulle tro, at bestemme farven på et par Crocs.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2015 blev nettet lagt ned af en optisk illusion, som bestod af en stribet kjole, som folk ikke kunne blive enige om farven på. 

Nogle mente, at den var hvid og guld, mens andre var sikre på, at den var blå og sort.

Kjolens farve blev diskuteret flittigt, men det viste sig efterfølgende, at den faktisk var blå og sort, og at billedet kunne snyde på grund af lyssammensætningen på billedet. 

Nu har en lignende illusion spredt sig som en steppebrand på de sociale medier og efterladt folk uenige om, hvorvidt et par Crocs er grå eller pink. Nogle mener endda, at de er brune eller grønne. 

Illusionen er forklaret i videoen herunder. Kan du se, hvilken farve de er? Forklaringen findes til sidst i videoen:

Her bliver et par hvide sokker i et par lyserøde Crocs udsat for grønt lys, hvilket ifølge skaberne af illusionen gør, at de fleste ser selvsamme lyserøde Crocs som grå. 

"Under normale lysforhold ser alle folk Crocs'ne som lyserøde," har Pascal Wallisch og Michael Karlovich, som er skaberne af illusionen, udtalt og ifølge The Sun forklaret, at mange ser selvsamme Crocs som grå, når de kommer under grønt lys. 

"[...] nogle folk - dem som tror på, at sokkerne er hvide, selvom de ser ud til at være grønne - er i stand til at se forbi udseendet og se, at Crocs'ne er lyserøde, ligesom de er under normalt lys."

Tidligere på året efterlod en tredje optisk illusion også internettet forvirret, da brugere ikke kunne blive enige om, hvorvidt de så en fisk, en havfrue, et æsel eller en sæl.