Ukraine: USA lyver

Mathias Madsen

134 uger siden

|

20/04/2022
Udland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
USA og Ukraine er ikke helt enige.

Dagens topnyheder

Ukraines luftvåbens officielle twitterprofil har netop lavet et opslag, hvori de påstår, at USA ikke taler sandt. 

USA har nemlig tidligere lovet at støtte det ukrainske militær i kampen mod Rusland med blandt andet en række nye fly og reservedele, og i går var der nyt i 'sagen'.

USA's forsvarsministeriums talsmand John Kirby oplyste nemlig ifølge TV2 tirsdag aften dansk tid, at Ukraine har modtaget hjælp fra USA, hvilket blandt andet indebærer en mængde nye fly - som lovet. 

Det ukrainske luftvåben har dog for kort tid siden udtalt, at det er en løgn.

På luftvåbenets officielle profil på det sociale medie Twitter kan man således læse, at de ikke har modtaget nogle fly. 

"Officielt. Ukraine har ikke modtaget nye fly fra vores allierede!" står der blandt andet i opslaget, som dog anerkender, at den amerikanske regering har assisteret med "reservedele og komponenter til at restaurere og reparere" Ukraines fly.