Opdagede sin forlovedes utroskab: Så tog han brutal hævn ved brylluppet

Henrik Rothenbücher

131 uger siden

|

14/06/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Han opdagede kort før sit bryllup, at hans kommende hustru havde været ham utro med flere mænd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ikke nok med, at hans forlovede havde været ham utro. De mænd, som hun havde været ham utro med, var endda inviteret til brylluppet.

I stedet for at gøre, hvad de fleste ville have gjort, valgte han ikke at aflyse brylluppet. Han valgte derimod at tage sin hævn foran alle bryllupsgæsterne.

Historien er blevet fortalt af en gæst i det britiske Graham Norton Show. Gæsten. ved navn Sean, fortalte om, hvordan bryllupsfesten endte med at være et sandt mareridt.

En smuk og vidunderlig vielse

Som de fleste andre bryllupsfester, startede dette bryllup også i kirke. Det hele forløb, som det skulle, og Sean beskrev det tilmed som "smukt og vidunderligt."

Efter den smukke vielse gik festen videre til et festlokale, hvor den resterende del af bryllupsfesten skulle afholdes. Her blev der selvfølgelig serveret mad og drikke, skålet og festet.

"Venner og familie holdt tale i løbet af aftenen. Alt var godt. Men så bad brudgommen om ordet, kan ville nemlig lege en leg,” fortalte Sean ifølge The Mirror.

Kort tid før brylluppet var brudgommen dog blevet informeret om, at hans nybagte hustru havde været ham utro med intet mindre end otte forskellige mænd. Ydermere var hver og en af de otte mænd til stede til bryllupsfesten.

Så tog han sin hævn

På et tidspunkt bad brudgommen alle gæsterne om at rejse sig op. Dernæst blev de bedt om at kigge under deres tallerken, hvor de skal kigge efter et rødt klistermærke.

Havde man ikke et rødt klistermærke under sin tallerken, skulle man blot sætte sig ned. Da alle dem, der skulle sætte sig ned, havde sat sig ned, sagde brudgommen:

"Kig grundigt på alle disse mænd. De har alle haft sex med min kone, efter vi blev forlovet. Derfor vil jeg nu have vores ægteskab annulleret."

Efter at have sagt disse ord forlod han lokalet, uden at sige mere. Tilbage sad både familie, venner og en kone, der sandsynligvis var meget chokeret.

Du kan se hele forklaringen i Graham Norton Show i videoen herunder: