Nogen på kollegiet stjal hele tiden hans takeaway: Så tog han genial hævn

Nicolai Busekist

93 uger siden

|

11/02/2023
Viralt
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Flere gange oplevede han, at hans takeaway blev stjålet. Til sidst besluttede han sig for at tage hævn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ethan Pham, der er studerende på University of Texas at Austin, havde flere gange oplevet, at hans mad blev stjålet, når han bestilte takeaway til sit kollegie.

Til sidst besluttede han sig for, at han ville lave en smule sjov med vedkommende, der blev ved med at stjæle hans mad. På denne måde ville han også kunne få en lille hævn over vedkommende. Det skriver Mirror.

"Nogen på mit kollegie har stjålet mine takeaways, og jeg vil gerne finde ud af, hvem det er, men jeg vil også gerne tage hævn," siger Ethan i en video, som han har delt på det sociale medie TikTok.

Han havde en genial, men samtidig også simpel måde at tage hævn på. Han valgte nemlig at placere en falsk pose fra restauranten Chipotle, for at se, om tyven ville snuppe den.

"Min plan er at fylde denne pose med en falsk Chipotle-bakke fuld af grøntsager og et billede, der siger 'Fangede dig i 4K'. Vi får se, om de tager imod lokkemaden," siger han.

Herefter viser han en ny pose fra Chipotle, der er komplet med både serviet og gaffel, som han lægger ned i posen, 'for at få det til at se mere realistisk ud'.

I posen placerer han også en bakke, der er fyldt med grøntsager og et lille stykke papir, hvorpå han har skrevet: 'Spis dine grøntsager'.

Efter at have klistret et klistermærke fra Chipotle på posen, stiller han den på en reol, hvor pakker og takeaway bliver placeret, der står nær indgangen på hans kollegie.

Videoen er endt med at gå viralt på TikTok, hvor mere end 1,6 millioner personer har set den. Derfor har Ethan valgt også at lave en opfølgende video.

I denne video fortæller han, at posen - som forventet - var blevet stjålet. Han vidste dog stadig ikke, hvem tyven var, så han besluttede at lave lidt mere sjov.

Der var mange, der havde kommenteret på hans første video, at han var 'for flink', så denne gang valgte han at tage en pose fra Chick-Fil-A, som han fyldte med skrald.

"Helt ærligt, så kommer jeg nok ikke til at finde ud af, hvem der stjæler maden. Jeg vil bare lave lidt sjov med vedkommende, så han eller hun stopper med at stjæle folks mad," siger han.