Nettet raser over foto: Kvinde tager selfie, mens søsteren vrider sig i smerter

Ane Sørensen

380 uger siden

|

07/07/2017
Viralt
Foto: Kat Armendariz
Foto: Kat Armendariz
Et billede af en smilende søster og en fødende kvinde har fået folk til tasterne på de sociale medier.

Dagens topnyheder

Amerikanske Kat Armendariz har taget en lidt utraditionel selfie, som i den grad har fået folk til tasterne på de sociale medier de sidste par dage. 

Kat Armendariz valgte nemlig at forevige øjeblikket, hvor hun stod på en fødestue med sin søster Kimberly, som skulle lige til at bringe et barn til verden.

Mens søsteren vrider sig smerte i baggrunden, smiler Kat Amendariz til kameraet i forgrunden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Kat Armendariz

- Selfie! Mens min søster skal til at skubbe en baby ud af sin vagina, skriver Kat Armendariz til billedet, som hun delte på det sociale medie Imgur for fire dage siden.

Her har selfien fået masser af opmærksomhed fra de andre brugere med mere end 500.000 visninger og 1.000 kommentarer. 

Flere brugere kritiserer dog Kat Armendariz for at være ufølsom over for sin søsters åbenlyse smerte. Kat Armendariz, som selv er mor til fem, forklarer dog til Mashable, at søsteren godt kunne se det sjove i situationen:

- Hun havde ikke så mange smerter først, så hun syntes, det var ret sjovt. Jeg sagde til hende, at jeg ville tage billedet, men så begyndte hendes veer næsten med det samme. Hun begyndte at mærke det, og lige da hun havde det sådan: ‘Åh Gud, jeg kan ikke klare det’, tog jeg billedet, siger Kat Armendariz til Mashable.

Kat Armendariz understreger da også over for dagens.dk, at søsteren var helt med på, at selfien blev delt på de sociale medier. 

Emilys video er set 4 millioner gange: ‘Du har båret autostolen den forkerte vej’