Natalie prøvede bh i kendt tøjbutik: Fik kvalmende overraskelse i prøverummet

Kristine Bugbee

354 uger siden

|

05/02/2018
En ung kvindes halvklamme oplevelse i tøjbutikken Primark er gået viral på sociale medier.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Natalie Brayshaw fik sig en grim overraskelse, da hun var på shoppetur i det populære varehus Primark, som er kendt for at sælge tøj, sko og accessories til uhørt lave priser. 

Den unge studine fra Glasgow i Skotland gik ind i et prøverum i butikken, da hun spottede en bh på en bøjle i rummet, som hun besluttede sig for at prøve, selvom hun ikke selv havde fundet den i undertøjsafdelingen. 

Da den passede hende perfekt, besluttede Natalie Brayshaw sig for at købe den. Men hun fik en ubehagelig besked af den ansatte bag kasseapparatet, da hun skulle til at finde betalingskortet frem. Det skriver britiske Daily Mail

Natalie Brayshaw spurgte medarbejderen, hvad bh'en kostede, da der ikke var et prismærke på den. Den ansatte svarede, at der slet ikke var tale om en vare fra Primark, men derimod om brugt undertøj, som var blevet efterladt af en anden kunde i prøverummet.

Natalie Brayshaw blev så forfærdet over, at hun havde prøvet en anden kvindes gamle bh, at hun besluttede sig for at rase over hændelsen på Twitter. Her har hun siden skrabet tusindvis af likes sammen.

- Prøvede en bh i Primark, og den var så fin, at jeg besluttede at købe den, men der var ikke noget prismærke i, så fyren gik for at finde en bestyrer og få stregkoden. Da han kom tilbage, sagde han; 'det er ikke vores, det er en bytter'. Så nogen har seriøst efterladt deres egen bh på en bøjle for at stjæle en ny, og jeg prøvede den!

En 'bytter' er et andet ord for butikstyveri, hvor kunden tager nyt tøj på og efterlader sit gamle kluns i butikken.

Natalie Brayshaw har fået overvældende respons efter oplevelsen, som hun kalder 'fucking utrolig' på Twitter.

Hendes tweet har fået mere end 245.000 likes, og flere brugere skriver i kommentarsporet, at de har været udsat for lignende hændelser:

- Jeg arbejder i Primark, og dette sker virkelig ofte. Det er simpelthen horribelt. Stop med at gøre det, folk!

Andre brugere skriver, at det ofte sker i skobutikker, hvor folk prøver et par spritnye støvler og efterlader deres udtrådte tøfler på hylden, hvorefter de forsvinder som dug for solen med det stjålne fodtøj på.

Natalie Brayshaw oplevelse i Primark har fået overvældende respons.

En talsmand fra Primark siger til Daily Mail, at varehuset beklager oplevelsen:

- Vi sigter altid efter at skabe et godt shoppe-miljø for vores kunder, og vi er kede af, at det ikke lykkedes i dette tilfælde.

23-årige Ella faldt i søvn i toget: Fik et chok, da hun vågnede og kiggede ned i skødet