Mundbindsprank gik viralt: Nu har influencere fået alvorlige problemer

Nicolai Busekist

190 uger siden

|

02/05/2021
Viralt
Foto: YouTube
Foto: YouTube
To influencere er havnet i alvorlige problemer, efter en mundbindsprank. Nu har de lovet aldrig at gøre det igen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det hele skulle blot have været en sjov joke. Det endte det dog ikke med at være, da to influencere besluttede sig for at filme en video, hvor de snød sig ind i et supermarked i Indonesien med et malet mundbind i ansigtet.

Hos de indonesiske myndigheder fandt de dog ikke deres prank synderligt morsom. Faktisk bliver der slået så hårdt ned på dem, at de står til at blive udvist fra Bali. De lokale myndigheder har allerede beslaglagt deres pas. 

Det skriver flere medier, herunder CNN.

Det er de to YouTubere, Josh Paler Lin og Leia Se, der står bag klippet, der nu er endt med at gå viralt. 

I videoen ser man, at Leia Se bliver nægtet adgang til et supermarked, da hun ikke er iført et mundbind.  

Dernæst går de to influencere tilbage til deres bil, hvor Josh Paler Lin fortæller, at han har fået en god idé. Her tager han en blå ansigtsmaling frem, hvorefter han giver sig til at male et mundbind på så naturtro vis som muligt på Leia Ses ansigt. 

Det falske mundbind virkede helt efter hensigten, da både Josh Paler Lin og Leisa Se efterfølgende bliver lukket ind i selvsamme supermarked, som de før blev afvist ved.

Videoen er efterfølgende blevet uploadet til en YouTube-kanal med hele 3,4 millioner følgere. De fik dog hurtigt pillet videoen ned igen, da de fandt ud af, at den gav problemer. Men når noget først er på internettet, så bliver det på internettet. Derfor kan den findes på flere andre YouTube-kanaler. 

I Indonesien er reglerne om mundbind mv. meget hårde. Politiet giver en bøde allerede ved første lovovertrædelse, mens anden overtrædelse fører til udvisning. Som følge af, at videoen har fået så stor opmærksom, er deres pas dog blevet inddraget med det samme.

Josh Paler Lin og Leia Se, der hhv. er fra USA og Rusland, har undskyld for deres prank i en video, der er blevet delt på Joshs Instagram-profil. 

I videoen, som har fået både engelske og indonesiske undertekster, forklarer de to YouTubere, at de ikke havde til hensigt at være ubehøvlede eller opfordre andre til ikke at gøre brug af deres masker.

"Jeg lavede denne video for at underholde folk, fordi jeg er en content creator, og det er mit job at underholde folk," siger Josh Paler Linn i videoen, og fortsætter: "Vi lover ikke at gøre det igen."