Mor forfærdet over opdagelse på rutsjebane: 'Min mave vendte sig’

Emil Ryttergaard

410 uger siden

|

09/02/2017
Laura blev forfærdet, da hun opdagede, at vandaler havde smurt menneskelort ud over legepladsens rutsjebane.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skal være sjovt at gå på legepladsen, og den 28- årige mor Laura Dey og hendes søn James, havde begge set frem til at tilbringe dagen på klatrestativerne, gyngerne og ikke mindst rutsjebanen. 

Men den hyggelige grå eftermiddag blev hurtigt spoleret, da Laura Dey så, hvad der gemte sig på legepladsen. Her fandt hun nemlig noget, der straks gjorde hende dårlig. 

På rutsjebanens gelænder og sliske var der nemlig smurt menneskelort ud over det hele, skriver Mirror

På afstand lignede efterladenskaberne blot snavs og mudder, men da moren ville vaske lorten af, blev hun forarget over, da lorten var blevet trampet ned i rutsjebanens overflade. 

- Jeg var forfærdet, da jeg så, hvad det var. Jeg er sygeplejerske på et hospital, og jeg har set lidt af hvert, men det syn fik det til at vende sig i maven på mig, siger den 28-årige mor. 

Iført handsker og desinficerende middel forsøgte hun at skylle al bæen væk, men det var lagt på i kager og sad ubønhørligt fast i rutsjebanens overflade. 

Foto: privat foto

Foto: Facebook

- Jeg fik tilbudt hjælp til at vaske rutsjebanen ren af de andre forældre, men jeg vil skulle bruge en højtryksrenser og stærkt desinficeringsmiddel for at få lorten fjernet, siger Laura Dey til Mirror. 

Der er ingen overvågningskameraer i området, så det er ikke muligt for politiet at tjekke, hvem der står bag hærværket. 

Efter den chokerende opdagelse tog Laura Dey fat i sin kommune, der sendte et rengøringshold af sted, og da moren kiggede på legepladsen et par dage efter, var der stadigvæk lort på rutsjebanens gelænder. 

Selvom det ikke skal sidde fast i legepladsens stativ, så er lort en del af livet, som et forældrepar fandt ud af på den hårde måde, da deres datter havde et lille 'uheld' på bagsædet