Mor delte sin straf til sin datter på Facebook: Var straffen for hård?

Nicolai Steinicke

47 uger siden

|

29/12/2023
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Tre billeder, af det som for mange associeres med et isolat. Et tomt rum, med en seng og ikke meget andet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Newfoundland opførte en 9-årig pige, Hannah, sig dårligt i skolen og generede en veninde. Moren, Amanda Mitchell, lagde tre billeder af den straf, hun gav sin datter, på Facebook. 

Ifølge GlobalNews var opslaget ment for andre mødre i Mitchells miljø. Men kort tid efter hun lagde billederne ud, var de blevet delt 59.600 gange og kommenteret 98.000 gange.

Billederne viser datterens værelse, kun med sengen og et lan på. Moren konfiskerede alle andre legetøj, møbler og tøj. Tøjet hun lod ligge på sengen var desuden anti-mobningstøj, med et trykt budskab om ikke at drille andre. Dette outfit skulle Hannah gå med i skolen hver dag i en uge.

De fleste af kommentarerne var positive og støttede morens måde at håndtere dårlig opførsel på. Nogle af dem fik dog moren til at genoverveje straffen og mildne den en smule. Inden ugen var omme, delte moren, at datteren allerede havde genvundet nogle ejendele, bøger, natbord og natlampe, at hun havde fire forskellige anti-mobning outfits at skifte mellem, samt at Hannah viste stor anger.

En anden del af straffen, som blev mildnet, var at moren oprindeligt havde tænkt sig at lade datteren gentage sætninger som "Jeg skal ikke lyve", "Jeg er ansvarlig for mine handlinger" 50 gange. Dette blev reduceret til 25. Måske mere passende for en 9-årig?

En af de positive kommentarer lød: "Fantastisk... Dette er måden at lære et barn, at deres handlinger får konsekvenser. Det er på denne måde, de lærer." Til de negative kommentarer svarede moren, at hun havde forsikret sig om, at der ikke var noget underliggende hos datteren, som havde fået hende til at opføre sig dårligt i skolen, og at hun havde forklaret hende, hvorfor hun gav en sådan straf.

Mitchell er mor til to og har været alene med dem det meste af deres opvækst. Hun forklarer den ekstreme straf med, at hun ikke ønsker, at de skal vokse op, bryde loven og ende i rigtigt fængsel.