Mor bliver ringet op af vred rektor: Datter har grineflip over sin lærerindes navn

Henrik Rothenbücher

176 uger siden

|

14/12/2021
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De fleste forældre bliver bekymrede, når skolen ringer. Årsagen til, at skolen ringede til Annalises mor, er dog noget mere latterlig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Annalise Terumalai fortalte sin mor, at hun ikke kunne holde op med at grine af sin lærerindes navn, tænkte hun ikke det store over det.

Datterens lærer hedder Miss Butt, som på dansk kan oversættes til Frøken Røv, og det kunne den lille pige simpelthen ikke holde op med at fnise af, skriver The Mirror.

Da moderen senere kom til en forældresamtale på skolen, fortalte hun lærerinden den spøjse historie. Lærerinden virkede ikke til at være irriteret over det. Men det ændrede sig inden for få dage.

Moderen blev indkaldt til møde med skolens rektor, en lærerassistent og endnu en ansat på skolen. Mødet handlede om datterens fnisen.

"Da jeg modtog opkaldet fra skolen, var jeg forundret over, hvor latterligt og småligt det var. Jeg gjorde ikke grin med hendes navn overhovedet. Jeg var ikke glad over, at det blev indrapporteret," siger Priscilla Terumalai.

Nu er hun og lærerinden ikke længere på talefod, fordi den femårige datter ikke kan holde op med at grine af navnet. De har aftalt ikke at tale sammen, når de ses.

"Vi taler slet ikke nu, og jeg er bekymret for, om det har en negativ indflydelse på min datters uddannelse," siger den frustrerede mor.

Hun vil som udgangspunkt ikke flytte datteren til en anden skole med mindre, situationen påvirker hende. Hun ønsker dog, at datteren bliver flyttet til en anden klasse, men det ønske bliver ikke opfyldt.

"Jeg føler, at jeg er blevet behandlet uretfærdigt, fordi jeg stolede på læreren, og nu er jeg ikke fortrolig med, at min datter er i hendes klasse. Annalise er for ung til at opdage, hvis hun bliver behandlet anderledes, og jeg er skuffet," siger moderen.

En talsmand for skolen siger, at de taler med moderen på jævnlig basis.

"Generelt vil vi kun flytte et barn fra en klasse til en anden som den sidste mulighed, fordi det kan være belastende og vække uro for eleven, og deres velvære er altid vores prioritet," lyder det.

 

Ads by MGDK