Der er kommet fart over skinnerne i Odense.
Letbanen er blevet en fast del af bybilledet og har i 2024 fragtet intet mindre end syv millioner passagerer – seks gange flere end de busser, der tidligere kørte på samme strækning.
Passagertallet er steget med hele 19 procent i forhold til året før, og for mange odenseanere er toget nu blevet det foretrukne transportmiddel.
Der er dog stadig en betydelig bagside af medaljen – og den havner hos skatteyderne.
Det skriver TV 2.
Underskud for tredje år i træk
Odense Letbanes netop offentliggjorte regnskab afslører, at det i 2024 krævede 172 millioner kroner fra kommunekassen at holde hjulene i gang. Driften gav et underskud på 80 millioner kroner, og når man medregner afskrivninger og låneomkostninger, lød årets samlede minus på 154 millioner.
Det er langt fra første gang, at kommunen må hive ekstra penge op af lommen. I 2023 blev bidraget forhøjet med 58 millioner kroner, og tidligere beregninger har vist, at letbanens underskud i kombination med Fynbus i 2025 og 2026 kan løbe op i knap 270 millioner kroner. Letbanen står for langt størstedelen.
Billetsalg og virkelighed i skævt parløb
Letbanen havde i 2024 indtægter på 78,5 millioner kroner fra blandt andet billetsalg og udlejning af skinner og togsæt. Til sammenligning landede udgifterne til drift, lønninger og vedligeholdelse på 159,4 millioner. Hertil kom udgifter til anlægsarbejde, rådgivere og teknisk udstyr for 37,3 millioner kroner.
På trods af tallene melder ledelsen ud, at missionen fortsætter.
“Målet for Odense Letbane er fortsat at styrke den kollektive trafik og hæve passagertallet yderligere i de kommende år. Dette vil ske ved at iværksætte forskellige tiltag, der medvirker til at flere borgere og besøgende i Odense, ser letbanen som en nem og effektiv måde at komme rundt i byen på,” hedder det i årsberetningen.
Gæld, støj og en ny etape
Letbanens negative egenkapital ligger nu på knap 1,6 milliarder kroner. Alligevel er etape 2 allerede i støbeskeen: Et 9,2 kilometer langt spor, der skal forbinde Seden i nord med Sukkerkogeriet i centrum. Projektet blev politisk vedtaget i september, og anlægget skal finansieres af kommunen med støtte fra staten og regionen.
Sideløbende arbejder letbaneselskabet med at reducere gener fra støj og vibrationer, og ser samtidig frem mod en voldgiftssag med hovedentreprenøren Comsa, som tidligst afgøres i 2027.
