Mor bad mand lukke øjnene under gemmeleg med søn: I næste øjeblik mærkede han varmen i brystet

Nils Würtzenfeld

394 uger siden

|

02/05/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En uskyldig omgang gemmeleg tog pludselig en dramatisk drejning for en australsk ægtemand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Under en nylig resstsag i Sydney, Australien, har en mand i retten forklaret, hvordan hans ekskone på anklagebænken forsøgte at slå ham ihjel under en gemmeleg tilbage i 2015.

En forbrydelse som ekskonen nægter sig skyldig i. Det skriver britiske Daily Mail.

I retten brød manden sammen, imens han fortalte, hvordan han i september 2015 var ankommet til sin ekskones hjem for at hente parrets fireårige søn, som de to deler forældremyndigheden over.

Det var ekskonen, der åbnede døren, og hun fortalte han med det samme, at hun og sønnen var midt i en gemmeleg.

Faderen blev tilbudt at tiltage, hvorefter de samme gik ud i køkkenet, hvor ekskonen bad ham om at lukke øjnene som en del af legen.

Tre gange åbnede og lukkede han øjnene, mens han sagde ting som, ’far leder efter dig’, ’hvor er du?’ og ’har du en overraskelse?’.

Hver gang han kiggede, var drengen dog ikke at se nogen steder, men den fjerde gang forsikrede ekskonen ham om, at nu ville sønnen dukke op.

Derfor gav hun sin eksmand et viskestykke for øjnene.

Mens han vented,e mærkede han dog pludselig en stikken i brystet og en varm væske løbe ned af sig.

Da han febrilsk fjernede viskestykket, så han sin ekskone stå med en kniv, som hun netop havde boret ind i hjertet på ham.

- Du kommer aldrig til at tage min dreng fra mig, skreg hun, mens den chokerede og hårdt sårede mand bønfaldt hende om at ringe efter en ambulance.

Ekskonen valgte dog bare at stirre på drengens far, der kun kunne se til, mens blodet løb ned af ham og ned på hans sko.

Heldigvis overlevede manden det livsfarlige knivstik og blev efterfølgende behandlet på et hospital, hvor det lykkes lægerne at redde hans liv. 

Efterfølgende kunne manden melde sin ekskone til politiet for mordforsøg – en anklage som hun nu prøver at benægte i retten.

Læs også: Advarsel mod virus-epidemi: Forældre bør kende disse symptomer