Den 15. januar 2017 mistede britiske Michelle Schwartzmiers sin unge datter, da hun døde i en alder af bare 20 år. Casey Schwartzmier var misbruger, og det var en overdosis heroin, der slog hende ihjel.
Michelle Scwhartzmier vidste godt, at datteren var afhængig af stoffer og havde forsøgt at hjælpe hende. Dagen efter Caseys overdosis skulle hun være rejst til Californien for at få den hjælp, som hun havde brug for. Kufferten var pakket, og den unge kvinde var klar.
Det skriver Mirror.
Men Casey Schwartzmier nåede aldrig til Californien. Inden datterens tidlige død, havde Michelle Schwartzmier givet hende et særligt løfte. Hun skulle fortælle folk, hvad det var, der kostede Casey livet.
Casey Schwartzmier håbede nemlig på, at ærligheden omkring hendes kamp mod stofferne, kunne opmuntre andre til at få den hjælp, som de havde brug for.
- Hun ønskede at dele sin historie, hvis noget nogensinde skete hende, for måske at hjælpe nogen andre, siger Michelle Scwartzmier om den nekrolog, som hun skrev for at holde sit løfte til datteren og ære hendes minde:
Casey Schwartzmier Foto: Facebook
Casey ønskede aldrig at blive defineret af sin afhængighed og sine fejltagelser, hun var så meget mere end det. Hun gjorde det klart, at hvis hun nogensinde døde af det, villle hun have, at folk skulle kende sandheden - med håbet om, at ærlighed omkring hendes død, kunne hjælpe med at bryde stigmatiseringen af narkomaner, og få folk til at tale om det afhængighedsproblem, der tager så mange unge liv.
Casey var et smukt, intelligent barn fra forstaden, som faldt i kløerne på det. Det kan ske for hvem som helst. Hun var ilter og åbenhjertig, men ville gøre hvad som helst, for hvem som helst og lyste altid rummet op med sit smil og sin humor, selv når hun kæmpede med sine dæmoner.
Casey havde en stærk tro på flere chancer, måske fordi, hun tørstede efter en ny chance for sig selv og andre misbrugere, så hun donerede sine organer til andre, en ekstra chance for liv.
Det var Casey; denne fantastiske kvinde burde huskes for dette og ikke for sine fejl.
Casey troede på, at det ikke ville hjælpe nogen, at skjule årsagen til hendes død. Men hvis hendes historie kunne hjælpe bare én misbruger til at kæmpe hårdere for endnu en dag som ædru, tilskynde en misbruger til at komme i behandling, eller kaste lys over denne forfærdelige epidemi, så ville det være værd at stå frem med sin historie.
Casey ønskede at leve. Hun havde drømme om en fremtidig karriere, sine egne børn og kæmpede hårdt hele vejen til enden, en dag fra behandlingen, men hun kunne ikke bryde kæderne på denne dæmon, der udsletter en generation.
Afhængighed skjuler sig i ansigterne på folk omkring os i hverdagen. Casey er ikke bare endnu en statistik eller endnu en ‘der døde for tidligt’, hun havde et stort hjerte og en lys fremtid og en gave, som verden mistede og aldrig kan erstatte.
Så den bedste måde at ære Casey er, at folk der læser dette, eller kendte hende, tænker sig om en ekstra gang, før de dømmer en misbruger.
Sådan skriver Michelle Schwartzmier i den hjerteskærende nekrolog, som nu florerer rundt omkring på internettet.
