Michelle tager iPad og telefoner fra teenagebørn: Så udtænker de den snedigste hævn

Henrik Rothenbücher

77 uger siden

|

27/06/2023
Viralt
Moderens indsamling af elektroniske gadgets gik ikke som forventet. Foto: Shutterstock
Moderens indsamling af elektroniske gadgets gik ikke som forventet. Foto: Shutterstock
Moderen ville sikre, at børnene fik en ordentlig nattesøvn, men sådan skulle det ikke gå.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid lige nemt at være forælder.

Når børnene ter sig åndssvagt på bagsædet eller er vældig irriterende, så kan det være en god ide, at stikke børnene en iPad, en smartphone eller andet elektronisk apparat, der kan skabe lidt fred og ro, hvis det hele er ved at koge over.

De elektroniske hjælpemidler kan dog også blive for meget, og særligt hvis det går udover nattesøvnen eller sociale arrangementer, skal man være den onde forælder, der begrænser skærmtiden.

Det var præcis det, der skete hjemme hos den amerikanske mor Michelle Giggler, der har fire børn, og hvor de ældste på otte og 13 år ikke længere kunne slippe de smarte elektroniske gadgets, skriver The Sun.

Michelle Giggler var vældig træt af at finde børnene til langt ud på natten foran skærmene, og som konsekvens deraf, inddrog alt, hvad der hed tablets og telefoner og gemte dem i sit eget soveværelse.

Da moderen indsamlede alle telefoner og tablets, havde børnene planlagt en snedig hævn. Foto: Shutterstock

Men det skulle hun ikke have gjort, for børnene havde nemlig udarbejdet en snedig hævn.  

"Jeg samlede alle mobiltelefoner og iPads sammen hos alle børnene og gemte dem inde på mit værelse. I går aftes fandt de små røvhuller så på at sætte alarmerne til at blæse ud på alle mulige tidspunkter i løbet af natten," skriver Michelle Giggler på Twitter.

Det viste sig nemlig, at børnene havde koordineret en særlig rædselsfuld nat til moderen som hævn for at inddrage deres telefoner og tablets.

"Jeg er godt nok imponeret over deres påfund og holdånd. Det har nu fået stuearrest hele banden," afslutter Michelle Giggler på Twitter, hvilket har fået stor genlyd blandt forældre på det sociale medie.

Siden Michelle Giggler delte historien, er børnenes underfundige hævn blevet liket mere end 157.000 gange.

Flere brugere på Twitter har dog påpeget, at hun enten kan slukke for wifi på børnenes apparater eller helt slukke for dem, og nu gør Michelle Giggler begge dele for at redde på børnenes og sin egen nattesøvn.