Da en mand opdagede, at en stor betonboks var gravet ned i hans baghave, troede han, at han havde fundet en skjult skat. Boksen indeholdt dog ikke helt, hvad han havde håbet på.
Manden, der på det sociale medie TikTok går under navnet @Tonyhuismanlp (d), har delt et videoklip af fundet sammen med teksten: 'Fandt en hemmelig kasse i jorden'. Siden han delte videoen, er den blevet set mere end 4,1 millioner gange.
"Jeg var i gang med noget havearbejde i min baghave i dag, og jeg fandt som en skør, hemmelig betonkasse i jorden," siger han i videoen.
"Jeg fandt et håndtag, efter at have gravet i et stykke tid, og efter at gravet lidt mere fandt jeg endnu et håndtag. Jeg fortsatte, indtil jeg fik fjernet nok jord til, at jeg kunne begynde at løfte den op."
Foto: TikTok
"Da jeg prøvede, var den lidt tung, så jeg hentede de store kanoner. Og du vil aldrig tro, hvad jeg fandt."
Tony filmer derefter sig selv, mens han løber væk fra kassen med toppen af sin trøje trukket op over munden. Herefter afslører han, at det han havde gravet op, var septiktanken til hans hus.
Foto: TikTok
Selvom han jokede med, at han vidste, at det var en septiktamk, da han begyndte at grave, sagde han, at han var gået på jagt efter boksen, efter at han fik at vide, at hjemmet havde et septiksystem.
Det fik han at vide seks år efter, at han var flyttet ind, da han fik besøg af en blikkenslager, som skulle finde ud af, hvorfor alle rørene var stoppet med at dræne.
"Vi vidste ikke, at vi var på et septiksystem. Jeg har boet her i seks år, og udlejeren boede her i to år før mig, og de personer, der boede her før os, havde en køkkenhave lige, hvor septiktanken er."
"Så hvem ved, hvor lang tid siden det er, at den er blevet rengjort - over otte år?"
"Og indholdet i det, det var som en konsistent af budding, Men ikke en budding, du havde lyst til at spise."
Der er tusindvis af brugere, der har kommenteret på videoen. Blandt andet skrev en person: "Øm, jeg tror ikke, det var en skat," mens en anden skrev: "Den er fuld af chokolade!"