Madonna lover oralsex til alle, der stemmer på Hillary Clinton

Nils Würtzenfeld

426 uger siden

|

20/10/2016
Den aldrende popsangerinde gav et opsigtsvækkende løfte til de amerikanske vælgere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste amerikanere peger i forvejen på Hillary Clinton som deres næste præsident, men for de vælgere, der endnu ikke har besluttet, hvor deres kryds skal sættes 8. november, er der netop opstået en noget opsigtsvækkende grund til også at stemme på fru Clinton. Det skriver Independent.co.uk.

Forinden et stand up-show med den populære komiker Amy Schumer kom popikonet Madonna nemlig med et både frækt og overraskende tilbud.

Madonna skulle introducere Amy Schumer før sidstnævntes optræden i Madison Square Garden, men før hun overlod mikrofonen til komikeren, lød det afslutningsvis fra Madonna:

- En ting til før jeg introducerer dette comedy-geni: Hvis du stemmer på Hillary Clinton, giver jeg dig et blowjob – og jeg er god til det, lød det fra sangerinden, til publikums store begejstring.

Madonna har heller ikke tidligere lagt skjul på sit politiske ståsted. Også da den nuværende præsident Barack Obama genopstillede i 2012, var Madonna ude og støtte ham. Dog ikke med orale ydelser.

Om Madonna virkelig har tænkt sig, at belønne Clinton-vælgere med oralsex, er nok tvivlsomt, men om ikke andet er det da et forsøg værd, hvis man ikke synes, at Clinton i Det Hvide Hus er belønning nok i sig selv.