Louise i chok efter hendes golden retriever føder grøn hvalp

Henrik Rothenbücher

122 uger siden

|

16/08/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
Det var et yderst sjældent syn, der mødte hundeejeren Louise Sutherland, da hendes golden retriever fik hvalpe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hundeejeren Louise Sutherland gjorde store øjne, da hendes gravide hund, Rio, nedkom med hvalpe.

Ikke fordi Rio, der er en golden retriever, fødte intet mindre end ni hvalpe i alt – men fordi den ene af dem var grøn!

Det skriver Mirror.

Den grønne farve skyldes en slags galle i pigmenten, som der findes i hundens moderkage, og det kan altså resultere i, at en hvalp får den særlige mintgrønne pelsfarve.

Det er et absolut sjældent fænomen, og efter sigende kender man kun til tre fortilfælde på verdensplan i nyere tid.

Louise Sutherland, der bor med Rio og resten af familien i det skotske højland, fortæller Mirror, at hun og datteren hjalp Rio med at få den første hvalp ud, da den sad fast, og herefter kom de andre små nyfødte søskende til lidt efter lidt. 

Louise Sutherland med sin golden retriever og det nye kuld – inklusive den sjældne, grønne hvalp.

“Pludselig så vi, at den ene af hvalpene havde grøn pels, og vi kunne ikke tro vores egne øjne. Senere undersøgte vi det, og fandt ud af, at det er meget sjældent og skyldes noget i moderkagen.” 

Selvom det måske nok kunne være fascinerende, at den lille hvalp forblev naturligt grøn resten af sit hundeliv, er det ikke sandsynligt. 

“Farven er allerede aftaget lidt, og vi har fået at vide, at den nok snart er helt væk,” fortæller Louise Sutherland, der passende nok har valgt, at den lille, grønne fyr skal lyde det passende navn Forest (skov, red.). 

Rio har nu travlt med at passe de mange hurtigvoksende hvalpe, men Louise Sutherland har besluttet, at det bliver golden retrieverens sidste børn. 

Lille, grønne Forest får noget at spise.

“Det her er hendes andet kuld, og det første var noget mere normalt, hvor en fem timer lang fødsel resulterede i fem hvalpe. Nu er det slut.” 

Louise Sutherland fandt hurtigt gode hjem til alle Forests brødre og søstre, men Forest beholdte hun selv.