Bruden græder ved hans grav: Pludselig dukker han op på billedet

Henrik Rothenbücher

123 uger siden

|

09/08/2022
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Jessica skulle have været gift med sit livs store kærlighed, men det nåede hun aldrig

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den 29. september 2018 skulle have været en af de bedste dage i Jessica Padgetts liv. Her skulle hun nemlig have været gift med sit livs store kærlighed.

Det endte dog aldrig med at blive en realitet, da hendes forlovede blev kørt ihjel af en spritbilist. Derfor besluttede hun sig for at ære mindet om sin afdøde forlovede, skriver Ladbible.

Jessica Padgett skulle have været gift med Kendall James Murphy. Der var allerede styr på det hele til brylluppet, da de havde valgt brudekjole, bestilt DJ og valg en menu til de inviterede gæster.

Desværre blev det aldrig til noget, for den 10. november 2017 mistede Jessica sin forlovede, der kun blev 27 år gammel. Han arbejdede som brandmand, og var på en opgave, hvor han skulle hjælpe en person, der sad fastspændt i sin bil efter en bilulykke.

Pludselig blev Kendall dog påkørt af en anden brandmand, som var kørt ud til ulykkesstedet i beruset tilstand, hvor han endte med at slå sin egen kollega ihjel.

På trods af den store tragedie, ville Jessica ikke afbestille fotografen. I stedet valgte hun at ære sin afdøde forlovede, hvilket hun gjorde ved at gennemføre fotograferingen sammen med venner og familie.

"Det var en følelsesmæssig rutsjebane. Jeg var tvunget til at stoppe mig selv et øjeblik, fordi jeg græd så meget," fortæller Jessica til Global News.

Fotografen har delt flere af de hjerteskærende billeder fra fotograferingen, hvor Jessica Padgett blandt andet kan ses sørge ved sin afdøde forlovedes gravsten i en brudekjole.

"Jeg er virkelig glad for, at jeg gjorde det her, for jeg hjælper ikke bare mig selv og min familie, men også andre som jeg ikke kender, men som også går gennem en svær tid og sørgeproces."

På et af billederne har fotografen også valgt at indsætte et billede af Jessicas afdøde forlovede, så Jessica kan bruge det som et evigt minde, hun altid kan have med.