Lille pige fik farligt kys af slægtning - kort tid efter så hun skrækindjagende ud

Ane Sørensen

425 uger siden

|

16/11/2016
Viralt
Foto: Gofundme.com
Foto: Gofundme.com
Moderen var rystet, da hendes lille pige pludselig fik store sår i munden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den britiske mor Savina French-Bell fik sig noget af en forskrækkelse, da hendes lille datter Sienna Duffield pludselig blev dækket af smertefulde blister i oktober sidste år.

Infektionen brød ud på Siennas to års fødselsdag, da hun pludselig fik sår i munden. Efterfølgende spredte det sig fra Siennas mund til hendes kinder og over hendes øjne. 

Det skriver The Sun. 

Foto: Gofundme.com

- Det lignede, at nogen havde smidt syre i ansigtet på hende, siger Savina French-Bell.

Til sidst blev infektionen så voldsom, at den lille pige måtte indlægges på hospitalet. Lægerne var chokerede og længe anede de ikke, hvad Siennas tilstand skyldtes.

Foto: Gofundme.com

Det var hårdt for den 21-årige mor at se sin lille pige i den tilstand. Hun forsøgte at lindre infektionen med creme og antibiotika.

Den voldsomme tilstand strakte sig over otte måneder, selvom familien forsøgte at behandle den lille pige med diverse forskellige cremer.

Foto: Gofundme.com

Til sidst kom Savina French-Bell i tanke om, at et familiemedlem havde kysset Sienna lige før, at den voldsomme infektion brød ud. Det var angiveligt dette, der havde givet datteren herpes.

Derudover havde Sienna tilsyneladende fået eksem, hvilket gjorde hendes hud endnu værre. Lægerne behandlede den lille pige med det såkaldte flucloxacillin antibiotika. Endelig var der noget, der havde en effekt.

Foto: Gofundme.com

Fire måneder senere er Siennas hud som forvandlet. Ifølge Savina French-Bell har den faktisk aldrig set så klar ud før, som den gør nu. Hun håber på, at infektionen ikke vender tilbage igen.